Annonce
Kerteminde Ugeavis

Steen kæmper for at puste mere liv i landsbyerne

Steen Hjorth bor selv i Midskov, der sidste år blev vinder af Landsby Make Over.
At skabe levende bysamfund, liv og fælles aktiviteter i landsbyerne er nogle af ideskaberen Steen Hjorths mange ideer for at bevare og udvikle mulighederne uden for storbyerne

En tredjedel af Kerteminde Kommunes indbyggere bor uden for de tre relativt store byområder, Munkebo, Langeskov og Kerteminde - i alt cirka 8-9000 mennesker.

Steen Hjorth tager imod en kold formiddag i sin private udendørs pyramide til en snak om livet på landet i mindre bysamfund og med langt til købmanden, men med udendørslivets afstressende ro.

Som formand for Kerteminde Landsbyråd har 66-årige Steen Hjorth været med til at skabe struktur og påvirke såvel myndigheder som de enkelte områders beboere.

– Det er vigtigt at få folk i tale at få dem til at få en form for ejerskab over, hvad der foregår i deres nærområder, siger aktive Steen Hjorth.

I kommunen er der i alt 12 lokalråd eller beboerforeninger  lige fra Rønninge i syd til Stubberup i nord. Alle med det formål at sætte aktiviteter i gang, der forskønner deres eget område og ikke mindst at opleve sociale muligheder, selv om der er store afstande til naboer.

Annonce

Landsby Make Over

Igennem tre år har de lokale landsbyråd kæmpet om hæder og en præmie på 30.000 kroner, der skal gå til forskønnelse af eget område med vidt forskellige formål.


Det er vigtigt at få folk i tale at få dem til at få en form for ejerskab over, hvad der foregår i deres nærområder.


Af eksempler på initiativer nævner Steen Hjorth et lokalt mødested med opslagstavle, grill muligheder for samvær, en petanquebane og bænke med mere etableret på få kvadratmeter i landsbyen Midskov, der i 2020 fik titlen Årets Landsby Make Over 2020.

Foto: Kai Holm

I 2019 gik sejren til Salby.

I Kølstrup er lokale beboere frivilligt i gang med et kystløft  eller en kystmakeover.

Legepladser, sheltere er andre lokale initiativer.

Annonce

Høstmarked

På Hindsholm er fire lokalråd gået sammen om at lave et årligt høstmarked. I år den 11. september i Martofte ved Holmens Hus.

Et arrangement for at samle de lokale - ikke for at tjene penge, men med samværet som mål. At spise sammen, lytte til foredrag - måske af lokale Hindsholmere - og peppet op af lokale musikeres sange og melodier.

Steen Hjorth nævner også en lokal bæredygtig udviklingsplan for de to små bysamfund, Måle og Viby - helt i tråd med FN’s verdensmål med involvering af beboerne i aktive fællesskaber.

Frivillige initiativer får i disse år nordøstfynske landsbyområder til at blomstre og sprudle af liv.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Restaurant investerer i food truck og frygter genåbning i maj: - Det forventes jo, at jeg skal til at stå og gøre politiets arbejde

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Se video - Henrik fra Langeskov er danmarksmester og mad-missionær: Han vil lære dig at elske italienernes fattigmandsspise

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Endelig - nu åbner det lille butikscenter:  - Kunderne kommer til at møde os med den røde løber ude og flagene hejst

Annonce