Annonce
Kerteminde Ugeavis

Stor stigning: Gavekurve i Langeskov går som varmt brød

Kim Ernstsen er brugsuddeler i SuperBrugsen i Langeskov. Privatfoto
I år bliver der langet 20 procent flere gavekurve over disken til jul, vurderer Kim Ernstsen, der er brugsuddeler i SuperBrugsen i Langeskov.
Annonce

Langeskov: Salget af gavekurve i SuperBrugsen i Langeskov er gået over al forventning i år,

- Vi leverer rigtig mange julekurve. Det er til firmaer og til dem, der skal give en hilsen væk her til jul, siger Kim Ernstsen, der er brugsuddeler i SuperBrugsen i Langeskov.

SuperBrugsen har lavet mellem 200-300 gavekurve til jul, der allerede er solgt. Det er mange flere end sidste år.

- Vi har haft en stigning på cirka 20 procent i år. Det fylder godt på lageret også, griner han.

Man kan eksempelvis få gavekurve med vin, flæskesteg, and og specialøl.

- Man får typisk lidt mere for pengene, når man køber hos os - i forhold til specialforretningerne. Vi er populære på den del, og det er vi ret glade for, siger brugsuddeleren.

Det er ikke kun gavekurve, der hitter i Brugsen. Kim Ernstsen oplever også, at interessen for god vin er stigende.

- Folk vil gerne investere penge til god vin til julemanden, det kan vi tydeligt mærke i år. Især gode italienske vine, sælger vi godt af - lige fra de dyre ameroner og nedefter. I år har folk været gode til at belønne sig selv med de gode vine, siger han.

Kim Ernstsen vurderer, at årets julesalg har været positivt.

- Jeg tror, vi havner godt, når vi kigger totalt set.

Gavekurvene fylder godt på laget, oplyser Kim Ernstsen, der er brugsuddeler i SuperBrugsen i Langeskov. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce