Annonce
Kerteminde Ugeavis

Svær start for café i Munkebo: Rikke overlader stafetten til sin svigerinde

Rikke Jensby fortsætter med at levere mad til Spar i Munkebo, men stopper med at drive café i Retrolux. Privatfoto
Rikke Jensby har fået et deltidsarbejde og kan derfor ikke længere stå for driften af Café Retro i Munkebo.

Munkebo: Lige nu er Retrolux og Café Retro i Munkebo Bycenter nødt til at holde lukket. Ligesom andre butikker og restauranter er de underlagt de corona-restriktioner, der betyder, at de ikke må holde åbent.

Når genbrugsbutikken og cafeen, der deler lokaler i Munkebo, igen åbner, bliver det ikke længere Rikke Jensby, der står for at drive cafeen.

Rikke Jensbys svigerinde, Heidi Hansen, som åbnede Retrolux i centret i 2019, overtager driften af cafeen. Rikke Jensby, der åbnede cafeen i april sidste år, fortsætter med at levere blandt andet smørebrød og sandwich til Spar i Munkebo.


Nu håber vi så, at vi snart får mulighed for at åbne, men det er svært at vide, hvornår det sker.

Heidi Hansen, Retrolux


- Ligesom for alle andre har det været nogle hårde måneder. Derfor har Rikke besluttet sig for at få et deltidsarbejde ved siden af, og fordi vi selvfølgelig helst ikke vil lukke hele biksen, overtager jeg cafeen, forklarer Heidi Hansen.

Hun fortæller, at selv om cafeen ikke har mulighed for at tage imod siddende gæster, er der fortsat takeaway.

- Nu håber vi jo så, at vi snart får mulighed for at åbne, men det er svært at vide, hvornår det sker.

Lige nu bruger Heidi Hansen den tid, hun pludselig har fået i overskud til at få ryddet op i butikken og være klar til at tage imod kunder igen, når statsminister Mette Frederiksen siger: Nu må I åbne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce