Annonce
Kerteminde Ugeavis

15-årig sommertradition i Kerteminde bør bevares trods corona: - Vi er klar til at gennemføre en minikirsebærfestival

Formand for Kirsebærfestivalen, Torben Saugmann Christensen, håber sammen med næstformand, Aleksandra Pfeil Sørensen, at der i år bliver en sommerfest i Kerteminde igen. Forberedelserne er i gang. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal
Torben Saugmann Christensen, formand for Kirsebærfestivalen er i fuld gang med forberedelserne til sommerens kirsebærfestival fra 16.-18. juli i Kertemindes centrum
Annonce

Håbet om, at Kertemindes indre by igen i en sommerweekend skal summe af fest med tusindvis af gæster, er trods coronakrise stadig realistisk, siger festivalens optimistiske formand, 56-årige Torben Saugmann Christensen.

Knap fem måneder inden festivalen spises i gang med det traditionelle morgenbord i Langegade, er forberedelserne i gang-  såvel i bestyrelse som hos den praktiske ansvarlige, Torben Saugmann.

- Jeg har et håb om, at vaccinationer og restriktioner om forsamlingsforbud mod større forsamlinger lempes inden midtsommeren. Minimum er fra min side, at vi er klar til at gennemføre en minikirsebærfestival for at fastholde den nu femten-årige tradition med en festlig weekend, hvor mottoet er se, lyt og smag, siger formanden.

Traditionelt med kunstneriske indslag, masser af musik, sociale hyggesteder - og ikke mindst de kulinariske højdepunkter fra frikadelleboden og de massevis af madvarer med kirsebær og de på denne årstid, fantastisk velsmagende kirsebær fra de lokale avlere.


Jeg har et håb om, at vaccinationer og restriktioner om forsamlingsforbud mod større forsamlinger lempes inden midtsommeren.

Torben Saugmann Christensen, formand for Kirsebærfestivalen


Samarbejde med mere end hundrede frivillige i selve weekenden, samarbejde med kommune, politi, Fynbus, Cityforeningen, sponsorer og mulige stadeholdere er blot nogle af de opgaver, som rumsterer næsten dagligt hos formanden, når han er på vej hjem fra sit job som el-installatør hos NEF.

Et muligt samarbejde om markedsføring har været et nyt spændende initiativ, som Torben Saugmann har i støbeskeen. De mulige samarbejdspartnere er Kerteminderevyen, Havnefestivalen og Cityforeningen.

For Torben Saugmann er jobbet og målet som nyvalgt formand fra 2019 at gøre noget for byen, for de handlende for turisterne og holde overblik over de mangfoldige opgaver samt uddelegering af opgaver til de mange frivillige ud fra en afprøvet køreplan.

Fra bestyrelsen lyder der masser af roser til den venlige, arbejdsomme formand, der med sin væremåde har skabt en hyggelig og uviklende ånd til glæde for Kerteminde og muligheden for en eller anden form for festival, når solen igen står højt på himlen over Kerteminde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce