Annonce
Kerteminde Ugeavis

Teater: Røvere i Langtved Forsamlinghus

Tante Sofie alias Karen Danielsen er dukket op hos røverne i Kardemomme By. Her får Jonatan, Hans Henriksen, en ørefigen, mens Jesper, Kenneth Blohm Jensen, og Kasper, Kent Helmer Pedersen, ser på. Foto: Anette Hyllested
Teaterforeningen i Langtved opfører i år "Folk og Røvere i Kardemomme By". Der er premiere 7. marts.
Annonce

Langtved: I teaterforeningen i Langtved giver man ikke hånd. Man krammer. Egentlig skulle prøverne til årets forestilling gå i gang klokken 19, men kram på kryds og tværs tager sine lange 10 minutter.

Instruktør Niels Erik Johannessen fra Ringe rejser sig og kalder folk til orden. Nu skal der øves på scenen for første gang, men først er der ros og serviceoplysninger.

Skal vi lige klappe af scenebyggerne? Er det ikke bare flot? Der er nogen her, der har brugt det meste af deres vinterferie på at få det her op at stå, siger Niels Erik Johannessen, mens folk klapper og nikker anerkendende.

- I næste uge kommer Christina Mosbæk fra Nyborg Voldspil og lærer os at danse, fortæller han.

Om forestillingen

"Folk og Røvere i Kardemomme By" i Langtved Forsamlingshus.

6. marts kl. 19: Forpremiere. Gratis for pensionister.

7. marts kl. 18: Premiere og fest. 195 kroner inkl. spisning og dans.

8. marts kl. 14: Eftermiddagsforestilling. Voksne 80 kr. Børn 40 kr.

9. marts. kl. 19 Aftenforestilling, Voksne 80 kr. Børn 40 kr.

10. marts kl. 18: Aftenforestilling. Pris 165 kroner inkl. spisning.

Rollelisten: Politimester Bastian: Karsten Knudsen, Fru Bastian: Charlotte Hansen, Frk. Tante Sofie: Karen Danielsen, Karmomilla: Ida Andreasen, Kasper: Kent Helmer Pedersen, Jesper: Kenneth Blohm Jensen, Jonatan: Hans Henriksen, løve: Mathilde Helmer Pedersen, Tobias: Jan Jørgensen, Tommy: Viktor Holm, Vognstyrer Syversen: Thor Hansen, Barber Sørensen: Sebastian Holm, Købmand Berg: Anette Knudsen, Bageren: Signe Husum Pedersen, Slagter: Mikkel Hansen, Silius/kamel: Caroline Pedersen, kamel/borger: Kristine Knudsen, kameltrækker: Mikkeline Helmer Pedersen.

Annonce

Svedigt

I år opfører Teaterforeningen Langtved Forsamlingshus, som er dens fulde navn, "Folk og Røvere i Kardemomme By". Godt 30 frivillige arbejder med. De 18 er på scenen, og hvis det går, som det er sket flere gange, kommer de til at spille for fulde huse.

Der er plads til 500 publikummer fordelt på de fem spilledage.

- Det er slet ikke så skeløjet, lyder det nu fra instruktøren, hvorefter han begynder at korrigere.

- Kom nu fri af den bagvæg. I søger allesammen ned bagved. Kom nu frem, tordner han, mens sveden begynder at pible hos forestillingens tre røvere, der bliver sat til at spille og synge den samme scene igen og igen.

- Hold nu kæft, det her er hårdere end den halve times fodboldtræning, jeg lige har været til, konstaterer den ene røver.

Efter halvanden time er holdet ved at være brugt, og i stolene i forsamlingshussalen sidder nye og venter på, at det bliver deres tur til at komme på scenen. De har moret sig undervejs, for der sker noget magisk med de ellers så kendte replikker, når de første gang siges på en scene. Endnu mere magisk bliver det, når kostumerne kommer på.

Men først er der kaffe og kage. Og snak. Og flere kram.

Så skal der ryddes op. Tante Sofie tænder af, og røverne bukker sig. Foto: Anette Hyllested
Karsten Knudsen, mangeårig medvirkende på Nyborg Voldspil, er politimester Bastian. Til venstre Thor Hansen og Sebastian Holm. Foto: Anette Hyllested
Fire musikere bakker op om forestillingen. Fra bagest: Leif Knudsen, Ole Knudsen, Hejin Andreasen og Per Christiansen. Foto: Anette Hyllested
Scenen med fyrtårn og sporvogn - og tre røvere. Foto: Anette Hyllested
Instruktør Niels Erik Johannessen. Foto: Anette Hyllested
Ole Knudsen er formand for både Langtved Forsamlingshus og teaterforeningen. Han fortæller, at foreningen opstod i 1988 i forbindelse med et egnsspil i Flødstrup Præstegård i anledning af 100-året for stavnsbåndets ophørelse. Han har været med hvert år lige siden på mange forskellige måder. Som skuespiller, instruktør, lydmand, scenebygger og meget andet. I år er han koordinator på stykket og musiker. Her sammen med Karen Danielsen - alias tante Sofie. Foto: Anette Hyllested
Marianne Lysebjerg er som sædvanlig sufflør. Foto: Anette Hyllested
Charlotte Hansen, som spiller Fru Bastian, benytter ventetiden, inden hun skal på scenen, på at arbejde med et kostume. Foto: Anette Hyllested
Gunhild Helmer har dekoreret scenen og står for kostumer og rekvisitter. Foto: Anette Hyllested
Mikkeline har også en lille rolle, men denne aften sover hun fra al virakken. Foto: Anette Hyllested
Mikkel Paaske - t.v. - sørger for lys, mens Daniel Thomilaire-Muhs er en handy gå-til-hånde-mand. Foto: Anette Hyllested
Chokoladebaren er klar. Nu skal den bare males. Det er ikke en ulempe , når en af de medvirkende er tømrer. Baren er lavet af Kenneth Blohm Jensen. Foto: Anette Hyllested
Højre side af scenen. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Slip corona-angsten for en aften - vind billetter til fjollet julefrokost:  - Vi har behov for at slå hjernen fra og bare grine

Annonce