Annonce
Kerteminde Ugeavis

Thomas og Anette arbejder sammen hver dag: Tør marcipan førte bagerpar sammen

Hver dag bager Anette og Thomas Kirk 70 franskbrød sammen i  Eskelunds Bageri i Langeskov. Foto: Mette Louise Fasdal
Ægteparret Anette og Thomas Kirk er indehavere af Eskelund's Bageri i Langeskov. De har været sammen, siden de mødte hinanden over en mislykket bryllupskage.

Langeskov: En konditorkage med marcipan skal ikke i køleskabet, for det overlever den ikke. Marcipanen bliver tør og falder af.

Det lærte Anette Kirk som 19-årig lærling i et bageri i Højby, hvor hun stod med en bryllupskage, som kun skraldespanden fik gavn af. Bryllupskagen var bestilt af den konditor, hun arbejdede sammen med, og Anette Kirk så kun én udvej. Hun var selvfølgelig nødt til at begynde forfra med kagen, og det var også klar til at gøre alene, men hendes mor havde én anden idé. Hendes mor var nemlig lærling ved Stub's Bageri i Langeskov, hvor Thomas Kirk var svend, og hun sørgede derfor for at sende den unge svend af sted for at give hendes datter en hjælpende hånd.

- Jeg havde jo nok godt kunne klare det alene, men så fik jeg da ham der, ler Anette Kirk og kigger over på Thomas Kirk, der står ved siden af hende i Eskelund's Bageri i Langeskov, hvor de side og side er ved at forme franskbrød.

Annonce

For midt i arbejdet med at genskabe bryllupskagen begyndte amorinerne at flaske, og siden har de to bagere dannet par og fået to børn sammen - Alexander på 12 år og Anna på to.

Svend blev mester

I december 2007 overtog de Eskelund's Bageri på hjørnet af Vandværksvej og Odensevej, hvor Thomas Kirk på det tidspunkt var svend. Bageriet har eksisteret i 125 år.


Det er jo en livsstil. Sygeplejersker har også skæve arbejdstider, og man vænner sig til det.

Thomas Kirk, indehaver af Eskelund's Bageri i Langeskov


Begge husker de den første tid med eget bageri som hektisk. Anette Kirk var højgravid med deres første barn, og hun var nødt til at hellige sig graviditeten og barslen i lejligheden ovenpå, mens Thomas Kirk styrede bageriet nedenunder alene.

Bageriet på hjørnet af Odensevej og Vandværksvej i Langeskov har eksisteret i 125 år. Foto: Mette Louise Fasdal

- Det var nok først to år efter, at vi havde overtaget bageriet, at jeg efter endt graviditet og ammehjerne sagde til Thomas: Så nu fortæller du mig, hvad det er, vi har skrevet under på, forklarer hun med et smil.

I dag har de fundet en rytme, hvor de passer gesjæften og familielivet. Klokken to om natten går de begge ned i bageriet sammen og begynder produktionen. Klokken seks går Anette Kirk op og vækker børnene og sørger for, at de kommer i henholdsvis skole og dagpleje. Klokken 8 er hun tilbage i bageriet igen, og lige før middag går de begge op og sover, inden der igen kommer børn i huset. Thomas arbejder hver weekend, mens Anette arbejder hver anden weekend, og den eneste ferie, der er om året, er en sommerferie.

Annonce

Bagerlivet er en livsstil

Andre måber, når de hører om Anette og Thomas Kirks døgnrytme, men for bagerparret er det bare sådan, det er.

- Det er jo en livsstil. Sygeplejersker har også skæve arbejdstider, og man vænner sig til det, siger Thomas Kirk og vender sig om imod en ovn, der bipper på opmærksomhed.

Ovnen er fuld af 140 muslingeskaller, som skal fyldes med tarteletfyld i Birkende Forsamlingshus. Klokken er lidt over 10, og der er endnu lige et par timer, inden bagermesteren lander i sin seng.

Med den nye indgangsdør med rampe ønsker Anette og Thomas Kirk at være på forkant med de ældre kunder, som de forventer, at der kommer, nu hvor Mogens Knudsen A/S bygger ældreboliger i nærheden. Foto: Mette Louise Fasdal

Tidligere havde Eskelund's Bageri kun to lukkedage om året - den 25. december og 1. januar, men for et par år siden indførte Thomas Kirk endnu en lukkedag, for han vil også gerne have fri den 26. december.

Når en god nats søvn er en mangelvare, og arbejdstimerne er mange, kan det tære på helbredet, men det oplever Anette og Thomas Kirk nu ikke, at det gør endnu.

Den foroverbøjet stilling ved bagerbordet, når dejen skal æltes, betyder dog til tider, at kroppen råber på opmærksomhed.

- Musklerne og kadaveret kan ikke altid følge med, men så må vi ind i mellem omkring en massør eller en kiropraktor, og så går det lidt igen, fortæller Anette Kirk.

Annonce

Ny indgangsdør

I øjeblikket bygger Mogens Knudsen A/S en del ældreboliger i nærheden af bageriet og for at være på forkant med den kundekreds' behov, har bagerparret netop etableret en ny indgang fra Odensevej til bageriet med en lille rampe.

Tidligere var der indgang fra Vandværksvej, og her var der også et par trappetrin ind til bageriet, og det var ikke så ældrevenligt, synes Thomas Kirk, der ind i mellem oplevede, at ældre blev udfordret både af trinene, og døren, der smækkede i bagved dem.

Derudover var det svært at se, om der kom nogen gående omkring hjørnet.

Bageriet har stadig parkering på Vandværksvej bag ved bageriet.

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Debat: Er Henrik Madsen utilfreds med erhvervspolitikken i Kerteminde Kommune, skulle han tage en snak med Klavs Lauridsen

Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Årsmøde i ÆldreSagen Kerteminde lokalafdeling

Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Debat: Der bør udstedes p-licenser til husstande, beboere og håndværkere

Kerteminde Ugeavis

Sådan var barndommen på landet i 1950'erne: Historiefortæller Jens Peter tager dig med tilbage i tiden

Kerteminde Ugeavis

Fællessang i Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Ivalos handicapcykel fundet hos mand i Odense: - Ih, er tyven kommet med den?

Kerteminde Ugeavis

Debatskabende Kunst i Galleri KiK Kerteminde

Kerteminde Ugeavis

Flere æbletræer på vej til Kølstrup

Kerteminde Ugeavis

Debat: At de 41 virksomheder er utilfredse, kan man gøre noget ved

Kerteminde Ugeavis

Debat: Vi sidder ikke på hænderne

Kerteminde Ugeavis

Debat: Byggesagen på havnen er noget helt særligt

Kerteminde Ugeavis

10-årige Ivalo savner sin helt særlige cykel: - Hvem fanden finder på at stjæle et handicap-hjælpemiddel fra et barn?

Kerteminde Ugeavis

Fjordens Dag ved Boels Bro

Kerteminde Ugeavis

Gårdbutik dyster mod de helt store om prestigefyldt pris: Vandt sidste år og nomineret igen i år

Kerteminde Ugeavis

Toner fra operaens verden

Kerteminde Ugeavis

Debat: Som vælger savner jeg fra politisk hold lydhørhed

Kerteminde Ugeavis

Debat: Der er ingen quick fix

Kerteminde Ugeavis

Debat: Plejecentre eller plejehjem? - Indholdet er endnu vigtigere

Kerteminde Ugeavis

Quiz og udstilling om fiskeriets historie på Farvergården

Kerteminde Ugeavis

Debat: Hvor skal vi hen – med erhvervslivet?

Kerteminde Ugeavis

Sensommer-gåtur for hele familien

Kerteminde Ugeavis

Debat: Lad 'Svisseren' få boldbanen igen

Kerteminde Ugeavis

Debat: Hvorfor ikke kalde byggeprojektet på Nordre Havnekaj 'en ommer'?

Annonce