Annonce
Kerteminde Ugeavis

To af revyens hovedkræfter nu fastansatte: Kim Hammelsvang og Farshad Kholghi hører til i Kerteminde

Et af de absolutte højdepunkter i Kim Hammelsvang og Farshad Kholghis samarbejde i Kerteminderevyen var nummeret med de to imamer, der nåede landet rundt. Arkivfoto: Per Arnesen, TV2
- De har været med til at skabe vores ry som "klassens frække pige", forklarer revydirektør Mads Nørby om baggrunden for at knytte de to helt tæt til revyen.
Annonce

Kerteminde: De to skuespillere Kim Hammelsvang og Farshad Kholghi har igennem det ene stjernemoment efter det andet gjort deres navne uløseligt knyttet til Kerteminderevyen.

Alligevel var det uvist fra år til år, om man skulle de dem på scenen igen.

Den uvished er nu endegyldigt fejet væk. Revydirektør Mads Nørby har knyttet de to skuespillere fast til Kerteminderevyen.

- Vi har givet hinanden håndtryk på, at med mindre der dukker et Hollywood-kontrakt op, så er det i Kerteminde, de bruger sommeren, fortæller Mads Nørby.


- Og så er Kerteminde så dejligt fri for den omsiggribende epidemi af politisk korrekthed. Det eksisterer ikke i Kerteminderevyen.

Farshad Kholghi, skuespiller


- Det er en naturlig konsekvens af, at det er de to, der især har været med til at give os ryet for at være "klassens frække pige". det kommer primært fra deres vanvittige ubændighed. Nu skal vi sammen forfine og udbygge det koncept.

Annonce

Kerteminderevyen Volume 2

Det er begge skuespillere mere end lykkelige for.

- Kerteminde er blevet en slags hjem for mig. Det er her, jeg kan lege og måske bringe en fatwa i gang ind imellem, griner den iransk fødte og absolut ustyrlige Farshad Kholghi.

- Og så er Kerteminde så dejligt fri for den omsiggribende epidemi af politisk korrekthed. Det eksisterer ikke i Kerteminderevyen, og det er fantastisk.

Kim Hammelsvang, der næste år optræder i Kerteminderevyen for 10. gang, har det ligesom Farshad Kholghi: At komme til Kerteminde er at komme hjem.

- Jeg er rørt over at høre, hvordan alle bakker op om revyen- Jeg kan mærke, at det vi nu går i gang med er Kerteminderevyen Volume2, og det glæder jeg mig til at være en del af, sagde han.

- Og der er intet der føles hjemme som Kerteminderevyen, hvor vi kan få lov at sætte vore egne aftryk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Hicham vil sælge hummus og arabiske retter i lille landsby: Folk vil gerne købe noget, de ikke er vant til at spise

Kerteminde Ugeavis

Madklubben samles i Kino

Kerteminde Ugeavis

Johannes Larsen flagede for Brødrene Olsen i Stockholm: Nu har han doneret flaget væk

Kerteminde Ugeavis

Lær at tegne manga

Annonce