Annonce
Kerteminde Ugeavis

To sognepræster laver telefonkæde under coronakrisen: I Munkebo taler vi da sammen

Præst i Munkebo Kirke, Eva Fischer Boel, har sammen med sin kollega, Iben Bager Sjødahl, iværtsat en telefonkæde, så folk dagligt kan tale sammen under coronakrisen. Arkivfoto: Robert Wengler
For sjov og for alvor. For fællesskabets, hyggens, eksperimentets og nysgerrighedens skyld har de to sognepræster i Munkebo Kirke etableret en telefonkæde, så folk i Munkebo og omegn kan tale sammen under coronakrisen. Foreløbigt er omkring 20 med i kæden.
Annonce

Munkebo: I København og andre storbyer åbner de vinduerne og synger sammen som en slags protestsang mod coronavirussen.

I Munkebo gør man nu noget andet. Her har de to sognepræster, Eva Fischer Boel og Iben Bager Sjødahl, nu søsat en telefonkæde.

- Vi hører tit fra tilflyttere, at det er så dejligt at komme til Munkebo, for her er folk så åbne og lette at tale med, fortæller Eva Fischer Boel.

I Munkebo kan ikke helt gøre det samme som i storbyerne med at iværksætte fællessang fra vinduerne, for i Munkebo bor ingen i høje etagebygninger. Ingen deler en baggård, hvor de kan "mødes" i hvert deres vindue og synge sammen. Ingen i Munkebo bor tæt nok til den slags. Her bor de fleste i fritliggende huse. Faktisk er det kun ganske få, der bor i en lejlighed, og så er der kun to etager.

Eva Fischer Boel og Iben Bager Sjødahl har heller ikke erfaring med, at borgerne i byen bare sådan synger med af karsken bælg. De fleste putter sig gerne lidt, når de skal synge - i hvert fald når det gælder salmer i kirken.

Men i Munkebo er man som sagt gode til at tale sammen.

Sådan kommer du med i telefonkæden

Hvis du vil være med i telefonkæden, skal du skrive en besked til 61205824.

Herefter får du en besked retur med fornavnet på, hvem der ringer til dig hvornår.

Derudover får du også fornavnene og numrene på to andre, du skal ringe til, når du er færdig med at tale med den, der skulle ringe til dig.

Det første navn og nummer skal du kontakte først. Svarer vedkommende ikke, skal du ringe til den anden, du får nummeret på.

Du skal dog også sende en besked til den første, du forsøgte at kontakte, så vedkommende ved, at du har forsøgt at skabe kontakt.

Annonce

Tal sammen

Desværre kan coronavirussen i øjeblikket sætte sine begrænsninger for, at man mødes og taler sammen. Det er derfor, sognepræsterne nu har besluttet sig for at starte en telefonkæde.

Mandag, hvor de første opringninger skulle foretages i telefonkæden, var der omkring 20 mennesker i alle aldre, der havde taget imod den opfordring, som de sognepræster i weekenden kom med på hver deres facebook-side.

Først havde præsterne i sidste uge delt opfordringen til at være med i en telefonkæde på kirkens facebook-side.

- Men fordi det var på kirkens side, gjorde det måske folk forskrækkede på en eller anden måde, fortæller Eva Fischer Boel.

Det var i hvert fald først, da de to præster delte ideen på deres egne, private facebook-sider, at der skete noget. Rigtig mange mennesker - faktisk over 60 - delte opslaget.

- Telefonkæden, der nu er etableret, er for alle, og det skal være for at binde os sammen, pointerer sognepræsten.

- Nogle tænker måske: "Uh, det er kirken, der står bag. Så skal vi nok sidde i telefonen og bede en bøn sammen." Det skal man altså ikke. Folk skal ringe til hinanden og høre: "Hvordan går det?" og "Hvordan klarer du den her ændrede hverdag?"

Annonce

Mød et nyt menneske

Hvis du gerne vil være med, skal du blot sende en besked til telefonnummer 61205824.

Herefter får du en besked tilbage med fornavnet på den, der ringer op til dig på et bestemt tidspunkt. Når I har talt, skal du så ringe videre til en anden, som du får navn og telefonnummer på.

- Du får ikke andet at vide om personen, men det kan I jo tale sammen om, når du ringer, siger sognepræsten.

Hvis personen ikke svarer, er der navn og nummer på en anden, som du skal forsøge at kontakte, men du skal dog lige smide en SMS til den første person, du kontaktede for at gøre opmærksom på, at du har forsøgt at få fat i vedkommende.

Eva Fischer Boel understreger, at det også er muligt for personer, der kun har fastnetnumre at være med:

- Så finder vi også ud af det, så tager vi bare nogle særlige forholdsregler i forhold til det.

Med mindre man gerne vil tale sammen hver dag, forestiller sognepræsterne sig, at man taler sammen hver anden dag.

Præsterne har lavet en lille liste om mulige samtaler-emner. Privatfoto

Iben Bager Sjødahl og Eva Fischer Boel opfordrer folk til at ringe sammen hver anden dag. Privatfoto
Annonce
Annonce
Kerteminde Ugeavis

Ny udstilling i Galleri KiK

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Sensommerjazz på Anexet

Annonce