Annonce
Kerteminde Ugeavis

Træstammer i Geels Å giver ørreder et gemmested for rovdyr

Det er ikke en fejl, at der ligger træstammer i åen. De skulle meget gerne gøre livet lettere for små ørreder. Privatfoto: Erik Tveskov
Geels Å ser lidt mere vild ud - men er i virkeligheden blevet stylet af kommunen og Havørred Fyn. Et stor antal træstammer er lagt ud i åen, hvor de fungerer som tilflugtssted for de ørreder, som man meget gerne vil have i åen.
Annonce

Kerteminde: Det er et farligt liv at være en lille ørred i et stort vandløb.

Skarv, odder og en række andre rovdyr har let spil, når fiskene ikke kan finde skjul, men i løbet af efteråret har Kerteminde Kommune og Havørred Fyn gjort det lidt nemmere at være ørred i Geelså.

Der er der lagt et stort antal træstammer ud i vandløbet, der giver "tag over hovedet" og skjul for ørreder, men også er til gavn for mange andre dyr og vandløbets fysiske forhold.

Projektet er betalt af Havørred Fyn og Kerteminde Kommune og er blevet til i nært samarbejde med lodsejerne langs åen.

Det har været en forudsætning, at vandets mulighed for at løbe væk ikke måtte påvirkes negativt. Efteråret 2019 blev det vådeste i 130 år. Så projektet har fået testet denne forudsætning til det yderste.

Annonce

Lakseyngel i åen

Arbejdet er udført af entreprenør Asger Lindenskov og biologisk rådgiver Erik Tveskov i fællesskab. Der har været fokus på at forankre træstammerne og sikre, at de ikke kan forårsage dæmninger og spærringer i vandløbet. Samtidig skulle udlægningen så vidt muligt ikke ligne noget menneskeskabt.

Før arbejdet gik i gang er der lavet en række undersøgelser af plante-, smådyr- og fiskelivet i åen.

Ved samme lejlighed blev der desuden elektrofisket i Vindinge Å.

Der er tidligere fanget yngel af laks ved Bierne Mølle, og i 2019 blev der igen fundet et stort antal lakseyngel.

Kommunen planlægger en opfølgende undersøgelse i løbet af 2020 på en mere systematisk måde ned igennem vandløbet for at holde øje med udviklingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

At blive voksen

Annonce