Annonce
Kerteminde Ugeavis

Tulipanen fik en omgang: Kerteminde har fået et Forskønnelseslag

Kjerteminde Forskønnelseslag synes, at tulipanen skulle have en omgang med algerens og knofedt. Det er fra venstre Carsten Jensen, Ole Jensen og Mogens Salling Foto:Helle Nordström
Tre energiske herrer har vasket og renset tulipan-skulpturen foran rådhuset. De er med i det nyskabte Kjerteminde Forskønnelseslag, der stiftes og ophæves efter behov.
Annonce

Kerteminde: Sidste år besluttede en flok frivillige sig for, at det var synd og skam, at tulipan-skulpturen foran rådhuset var i en så ringe forfatning. De lagde kræfterne i og fik den renset, så den stod så flot som ny.

Men den slags holder jo ikke, hvis man ikke vedligeholder den, så onsdag samledes tre af dem igen for at give den en gang opfriskning med koste, algerens og knofedt.

Det har begge gange været Mogens Salling, der stod som initiativtager, og tidligere har han også sørget for, at sejl-skulpturen ved roklubben blev renset. Nu fortæller han, at nogle af de mest ihærdige har skabt Kjerteminde Forskønnelseslag.

- Det er jo ikke en forening i den forstand. Vi etablerer os, når der er behov for det, og så opløser vi laget igen, når opgaven er løst.

Annonce

Kigger langt efter kummerne

De gæve gutter har også skelet lidt til det noget forsømte blomsterbed foran rådhuset.

- Det minder mere om et stort insekthotel, og dem går vi meget ind for, bare ikke lige foran rådhuset, siger han.

- Men det er ikke vores afdeling, selvom vi er gode til forplantning, så må vi henvise den opgave til en bedemand, tilføjer han grinende.


- Det er jo ikke en forening i den forstand. Vi etablerer os, når der er behov for det, og så opløser vi laget igen, når opgaven er løst.

Mogens Salling, forskønner


Han går nu og kigger langt efter blomsterkummer i Langegade:

- Vi har fået en ny leder i Park og Vej. Hun hedder Lisbeth Østergård og vi ser frem til et godt samarbejde, for hun vil gøre noget for Kerteminde. Vi har allerede haft en snak med hende, og hun har lovet, at vi i år får blomster i gaden igen, fortæller han.

- Vi kan bare ikke få øje på dem. Hun har også lovet, at de vil blive vandet. Hvis hun ikke havde lovet det, så ville vi være gået i gang med også at få etableret Kjerteminde Vanderlag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Et godt råd

Annonce