Annonce
Kerteminde Ugeavis

Usædvanligt makkerpar: Genbrugsgravsten og international kunst i fælles værksted

Sognepræst Andreas la Cour, stenhugger Ib Rasmussen og billedhugger Jens Ingvard Hansen samlet omkring de to små mus, der nu skal støbes i bronze og sættes på stenen ude foran præstegården. Det er Ib Rasmussen, der har skabt den smukke, røde præstegårds-sten. Foto: Helle Nordström
Stenhugger Ib Rasmussen og billedhugger Jens Ingvard Hansen har i 13 år delt værksted på Tøndeskovrækken. Af og til lapper deres arbejde ind over hinanden. Senest med Rynkeby Præstegårds nye vejsten.
Annonce

Rynkeby: To store skulpturer er det første, man ser, når man ankommer til Tøndeskovrækken 17. Overfor dem, langs med den store værkstedsbygning, står en lang stribe gravsten klar til at få sat et navn på.

Dermed har de to mænd, der deler værkstedet, præsenteret sig selv, allerede inden man møder dem: Stenhugger Ib Rasmussen, der har specialiseret sig i at genbruge gamle gravsten, og billedhugger Jens Ingvard Hansen, der sælger sine skulpturer til kunder så lang væk som Canada, New Zealand og Italien.

Ib Rasmussen er en robust håndværker, medens Jens Ingvard Hansen er en spinkel kunstner.

- Ja, vi er meget forskellige og har meget forskellige personligheder, griner Jens Ingvard Hansen.

- Det er nok derfor, vi supplerer hinanden så godt og har gjort det nu i 13 år.


- Vi går jo og hjælper hinanden i det daglige og med det udstyr, vi nu har, jeg har for eksempel et svejseværk og Ib har en lastbil med kran.

Jens Ingvard Hansen, billedhugger


Ib Rasmussen har været stenhugger siden 1989 og har arbejdet i hele landet fra Lemvig til København. I 2005 valgte han at blive selvstændig og i 2007 fandt han værkstedet i Rynkeby, og samtidig fandt han en at dele værkstedet med.

Jens Ingvard Hansen har været igennem både den daværende Husflidshøjskolen og Arkitektskolen og et par år som ansat hos billedhugger Keld Moseholm Jørgensen blandt meget andet: - At etablere sig som selvstændig kunstner er den længste vej, man kan vælge, forklarer han.

- Men i 2004 havde jeg min første udstilling, og siden har jeg levet af min kunst. Mine kunder er alt fra private, der skal finde en gave, til de rigeste virksomhedsejere, der køber udsmykning.

Annonce

Genbrug til gavn for miljøet og kunderne

Genbrugsgravsten er blevet et speciale for Ib Rasmussen.

Værkstedets "baghave" på Tøndeskovrækken er fyldt med gamle, kasserede gravsten, der bare venter på at få fjernet navnet, så Ib Rasmussen kan skabe nye gravsten af dem. Foto: Helle Nordström

- Da jeg startede med det, var det temmelig usædvanligt, men siden er det blevet en hel mode, fortæller han.

- Det startede med, at jeg tog et par brugte gravstene med hjem fra en kirkegård, og lige pludselig var der nærmest i tusindevis stablet omme bag ved værkstedet. Det er god cirkeløkonomi, og derfor kører jeg ikke ud bare for at hente brugte gravsten. I stedet tager jeg dem med hjem, når jeg alligevel er på kirkegården for at levere en ny gravsten.

Genbruget af gravsten gavner ikke blot miljøet men også kunderne, for de er ikke så dyre som nye. Det samme gør værkstedsfællesskabet, for det holder udgifterne nede - for dem begge to.

- Vi går jo og hjælper hinanden i det daglige og med det udstyr, vi nu har, jeg har for eksempel et svejseværk og Ib har en lastbil med kran, siger Jens Ingvard Hansen.

Annonce

Musene i Rynkeby

Ind imellem lapper deres to arbejdsfelter ind over hinanden. Lige nu sker det med en ny vejsten, sognepræst Andreas la Cour har indkøbt til at stå foran præstegården.

Stenhugger Ib Rasmusssen har skabt stenen til Rynkeby Præstegaard. Nu skal billedhugger Jens Ingvard Hansen skabe to små bonzemus, der skal sættes på stenen og minde folk om "Musene fra Rynkeby Præstegaard". Foto: Helle Nordström

- Vi fik først stenen opstillet, og så var det, menighedsrådet og jeg besluttede, at de berømte mus fra Rynkeby Præstegård skal med på stene, så nu laver Jens Ingvard Hansen to små bronzemus, der skal monteres på stenen, fortæller Andreas la Cour.

"Musene fra Rynkeby Præstegård" er en børnebog skrevet i 1866 af præsten K. H. With.

- Det er et eventyr, mange af de ældre i sognet har læst i skolen, og det er også dem, der har gjort mig opmærksom på den, fortæller Andreas la Cour-

- Jeg synes, det er sjovt på den måde at holde historien i live.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce