Annonce
Kerteminde Ugeavis

Værsgo - 100.000 kroner: Frivillige hænder til ny festival får kommunal støtte

Arrangør af NU Festival i Kerteminde, Lars Høgh (i midten) står her sammen med formand for kultur - og fritidsudvalget, Hans Luunbjerg (tv) og borgmester, Kasper E. Olesen. Foto: Kerteminde Kommune
100.000 kroner fra Kerteminde Kommunes kultur - og fritidsudvalg til ny festival skal både gavne denne nye kulturbegivenhed i Kerteminde og de økonomisk trængte foreninger i lokalområdet.

Kerteminde: Årets Fynbo, Lars Høgh, står sammen med sangeren Michael Falch og den pensionerede koncertarrangør, Hans Thomsen, bag NU Festival, der holdes på Lundsgaard Gods i Kerteminde 10. og 11. september.

Samtlige billetter til festivalen blev revet væk på kort tid.

I Kerteminde Kommunes kultur - og fritidsudvalg har politikerne besluttet at bevilge 100.000 kroner til at støtte op om frivillige kræfter til festivalen, som skal sørge for at parkeringsforhold, salg af drikkevarer og rengøring er i orden.

Annonce

På den måde får både festivalen og de foreninger, der får ansvaret for at løfte opgaverne, mulighed for at tjene penge.


Vi har været så heldige at tiltrække en ny kulturbegivenhed til kommunen, der både byder på mange musikalske oplevelser og samtidig vil gavne nogle foreningers økonomi.

Kasper E. Olesen (S), borgmester i Kerteminde Kommune


Pengene vil gavne foreningernes indtjeningsmuligheder i en tid, hvor de er økonomisk udfordrede.

-  Vi har været så heldige at tiltrække en ny kulturbegivenhed til kommunen, der både byder på mange musikalske oplevelser og samtidig vil gavne nogle foreningers økonomi, forklarer Kasper E. Olesen (S), Kertemindes Kommunes borgmester, i en pressemeddelelse.

- Vi er derfor meget opmærksomme på at finde alternativer, der kan gavne foreningslivet, understreger han og tilføjer, at han forventer, at de 2000 festivalgæster vil besøge byens butikker og spisesteder, så omsætningen får et boost den weekend.

Også kultur - og fritidsudvalgets formand, Hans Luunbjerg (V), glæder sig over, at festvialen kommer til Kerteminde.

- Vores holdning er, at denne festival bidrager til, at Kerteminde Kommune kan tilbyde et bredt udbud af forskelligartede kultur- og fritidsaktiviteter, der tiltrækker både borgere og besøgende udefra, pointerer udvalgsformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde Ugeavis

Restaurant investerer i food truck og frygter genåbning i maj: - Det forventes jo, at jeg skal til at stå og gøre politiets arbejde

Kerteminde Ugeavis

Revyskuespiller med en baby på fem en halv uge og snart en premiere: - Jeg kan da godt mærke, at den her 40-årige krop kunne trænge til en lur

Annonce