Annonce
København

Ni er anholdt efter demonstrationer i Aalborg og København

Gruppen "Men in Black" afholder demoer i Aalborg og København. I alt er syv personer anholdt.

Annonce

Lørdag aften er ni personer anholdt ved to demonstrationer i Aalborg og København.

Det er gruppen "Men in Black", som står bag demonstrationerne. Ifølge gruppens Facebook-side kæmper gruppen for frihed.

Demonstrationen er angiveligt en protest mod de restriktioner, der er indført for at dæmme op for coronapandemien.

Ved demonstrationen i Aalborg er fem personer blevet anholdt, og yderligere en er blevet sigtet for brud på fyrværkeriloven.

Politiet skønner, at 50-65 personer deltog i demoen, som fandt sted fra klokken 17.30 til 19.

Vicepolitiinspektør Sune Myrup fortæller, at nogle af demonstranterne kort efter demoens start begyndte at brænde romerlys af og afveg fra den oplyste rute.

- Så skrider vi ind med det samme, og det har en god effekt. Resten af demonstrationen forløber med nogenlunde orden, siger han i meddelelsen.

Gruppen har lørdag aften også demonstreret i København. Her er fire personer blevet anholdt.

En er anholdt for brud på fyrværkeriloven, to for vold mod tjenestemand, og den sidste er anholdt for ikke at efterleve politiets ordre.

Vicepolitiinspektør Rasmus Schultz fortæller, at demonstrationen blev opløst klokken 19.30, men at der en time efter stadig er demonstranter i gadebilledet.

- Vi følger dem tæt. Der er cirka 100 på Nørrebrogade, der affyrer pyro. Men vi styrer dem i den retning, vi gerne vil have, fortæller han.

Han fortalte tidligere på aftenen, at der var cirka 200-250 personer samlet på Rådhuspladsen til demoen, hvor der blev afholdt taler.

Demonstrationen var anmeldt til at finde sted fra klokken 18 til 02 natten til søndag. Den blev dog opløst tidligere.

- Vi følger det tæt. Også set i forhold til at det var samme gruppe mennesker, der 19. december gik en tur i gaderne, og der var en gruppe af uromagere i blandt dem, som opførte sig helt uacceptabelt, forklarede Rasmus Schultz tidligere lørdag.

- Det vil vi ikke se igen, og det har vi også informeret demonstrationslederen om. Vi kommer selvfølgelig til at følge dem tæt, lød det.

Demo i Købehavn. Foto: Local Eyes
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demonstration i København 9. januar 2021. Foto: Local Eyes.
Demo i Købehavn. Foto: Local Eyes
Demo i Købehavn. Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal: Smittetal falder en smule

Annonce