Annonce
Erhverv

Frisk frugt og grønt: Fra juicecykel til 25 ansatte i Frihavnen

Mathilde Jakobsen og Filipe Leal driver Fresh-land, hvor de leverer frugt og grønt direkte fra producenter til private. Foto: Thomas Frederiksen
Østerbro-pigen Mathilde Jakobsen driver firmaet Freshland sammen med sin kæreste Filipe, hvis far har en appelsinfarm. Firmaet begyndte med, at de ville hjælpe ham uden om alle mellemleddene på markedet.
Annonce

Engang var ØK (Østasiatisk Kompagni) en gigantisk global spiller med udgangpunkt i Frihavnen på Østerbro og sejlede varer mellem Danmark og Asien fra slutningen af 1800-tallet.

Det gamle ØK er nu reduceret til de to gamle bygninger på Indiakaj, hvor den ene er en form for udstillingsbygning om en svunden tid, mens den anden lejes ud.

Og her i nummer 20 ligger firmaet Freshland, som arbejder over grænser og har lejet bygningen af Asia House, som resterne af ØK nu hedder. For fem år siden var de to mennesker i en lejlighed, nu har de 25 mennesker ansat i lokalerne og er allerede blevet et firma, der virker i flere lande ved at udveksle frisk frugt og grønsager mellem producenter og forbrugere.

- Vores mål er at blive en global platform, fastslår direktør og medindehaver Mathilde Jakobsen, som driver firmaet Freshland sammen med sin kæreste Filipe Leal, som stammer fra Portugal.

Annonce

Filipes fars appelsiner

Og man kan sige, at begge deres barndomsområder spiller en stor rolle i firmaet. Første adresse var parrets lejlighed i Willemoesgade - i samme kvarter som Mathilde er vokset op, men det var Filipes far i Portugal, som fik dem til at gå i gang med projektet.

- Vi oplevedes hos Filipes far, som er appelsinfarmer, hvordan mange af de penge, han skulle tjene, endte hos mellemled, så meget at han næsten ikke selv kunne tjene penge på det. Så tog Filipe rundt med sin far for at undersøge, om han kunne benytte andre mellemled til en billigere pris, og der fik de at vide, at de ikke måtte byde på det, fortæller Mathilde Jakobsen og fortsætter:

- Vores vision var at hjælpe Filipes far, og så opdagede vi også, at det var det samme, også når det gjaldt andre farmere, som solgte tomater og avokadoer. Det viste sig at være hele rækken af landbrug. Der var systematiske problemer i fødevareindustrien, som gør, at unge mennesker ikke vil ind i det.


Vi oplevedes hos Filipes far, som er appelsin-farmer, hvordan mange af de penge, han skulle tjene, endte hos mellemled, så meget at han næsten ikke selv kunne tjene penge på det.


De besluttede derfor, at der skulle være en langt mere enkel vej mellem landmænd og forbrugerne, og her var det, at de begyndte med firmaet i Willemoesgade, og selve det fysiske salg stod de selv for.

- Vi begyndte som juicesælgere på en cykel på Strøget. Vi ville gerne bringe den gode smag fra friske appelsiner til Danmark, fortæller Mathilde Jakobsen, som allerede dengang i en ung alder både havde erfaring med globale forretninger og initiativer, der skulle hæve levestandarden i fattige lande.

Annonce

Den grimme ælling

Da hun vendte hjem til Danmark og solgte appelsinjuice fra en cykel, var der en vis skepsis i familien. Forældrene er læge og psykolog, og netop det samme er hendes to søskende.

- Jeg er nok lidt 'den grimme ælling', som valgte mine egne veje og som ikke følte, at jeg blev forstået i min familie. Jeg fik ikke opbakning, da jeg stod med en juicecykel. Det er også sejere i dag end på det tidspunkt at være iværksætter, vurderer hun.

Siden har familien anerkendt, at hun havde gang i noget spændende med succes. Og faktisk er hendes værdier om gode og sunde råvarer noget, som hun har med hjemmefra.

- Det var et hjem med økologi, og min mor ville gerne køre ud på landet for at købe for eksempel rigtigt lammekød og mel, fortæller hun.

Mathilde voksede op i Rosenvænget-kvarteret og boede gennem barndommen på flere adresser inden for 150 meter, til at begynde med i et kollektiv.

Privat er hun og Filipe flyttet til Frederiksberg, men har i år kunnet flytte forretningen til Østerbro, da lokalerne på Indiakaj var ledige.

Annonce

Fra jord til bord

Fra 2015 til i dag har der været fremgang for Freshland. De samarbejder med landmænd i både Portugal, Andalusien i Spanien, Italien og Danmark, og de leverer ud til kunder i både Danmark og Sverige og håber at kunne udvide det.

Flere andre firmaer leverer også frugt og grønt ud, men hos Freshland ligger varerne ikke på noget lager på vejen, det er direkte fra landmændene til modtagerne. Det har også skabt officiel anerkendelse fra Verdensnaturfonden, da det spares væsentligt på CO2-udslippet, selvom nogle varer transporteres over grænser.

- Det reducerer den tid, varerne er i distributionskæderne, hvilket giver mindre opbevaring i kølediske og i modningslagre. Det sparer 88 procent på CO2-udslippet, fortæller Mathilde Jakobsen og lægger samtidig vægt på, at de samtidig også tager hensyn til, når varerne gror så tæt på som muligt, og det er varer, der ikke er sprøjtede.

- I den danske sæson har vi danske råvarer, så det er ikke sådan, at danske landmænd har konkurrence af udenlandske, afstand mellem jord og bord skal være kortest mulig, understreger hun.

I 2019 ændrede firmaet kurs. De første år var varerne hovedsageligt leveret til firmaer og også supermarkeder, men forrige sommer blev strategien ændret til, at det meste salg skulle gå direkte til private.

Annonce

Gavn af corona

Mens coronaen har været slem for meget af det danske erhvervsliv, blev det en positiv oplevelse for Freshland.

- Vi kunne se på timebasis, at vores salg steg, efter Mette Frederiksen tonede frem 11. marts. Vi fik et løft, men følte også at vi havde et ansvar ved at hjælpe producenter ud med varer. Nogle af dem der plejer at levere til restauranter, begyndte derfor at levere til private gennem os, siger hun og nævner, at en producent af svampe fik fordoblet sin indtjening.

De solgte også varer, de ellers ikke har på repertoiret, blandt andet kaffe fra Kenya, som ikke kom frisk fra en landmand, men hvor mærket støtter op om kvinders stilling i samfundet og bæredygtighed.

Om Freshland

  • Mathilde Jakobsen er 33 år og opvokset på Østerbro.
  • Hun er uddannet fra Copenhagen Buisness School med ophold i Indien, Singapore og Hong Kong undervejs.
  • Hun mødte sin portugisiske kæreste Filipe Leal, som i dag er 36 år, på et bibliotek i Singapore i 2012, da de begge læste til eksamen.
  • Mathilde Jakobsen har haft stillinger i blandt andet Mærsk og i Coloplast i Brasilien, mens Filipe Leal arbejdede for det internationale konsulentbureau McKinsey.
  • I 2015 stiftede de Freshland.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Sognepræst: Jeg løber ad helvede til

Byliv

Stor donation skal løse problemet på Anker Jørgensens Plads: Nu kan vi gøre en forskel

Klumme

På Enghave Plads med flashback til DDR

Amager

De københavnske familier betaler

Klumme

I aften behandles alkoholforbuddet på Anker Jørgensens Plads: Her er et tilbageblik på Sydhavnens øldrikkere

Annonce