Annonce
København

Hovedstaden har givet plejehjemsbeboere første vaccinestik

Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Syv dage før planlagt er Region Hovedstaden blevet færdig med at give beboere på plejehjem første vaccineskud.

Region Hovedstaden har torsdag færdiggjort første vaccination af regionens plejehjemsbeboere.

Dermed er det første ud af i alt to stik med coronavaccinen givet.

Det fortæller Jonas Egebart, der er lægefaglig vicedirektør for Nordsjællands Hospital og står i spidsen for Region Hovedstadens taskforce for vaccinationer mod coronavirus.

"Stort set alle" plejehjemsbeboere har sagt ja til tilbuddet og ladet sig vaccinere, fortæller Jonas Egebart, som dog ikke kan sætte noget præcist antal på.

Over 13.000 plejehjemsbeboere i regionen har fået vaccinen.

Alene torsdag - på den sidste dag - har regionen vaccineret beboere på 49 plejehjem. Der er 191 plejecentre i Region Hovedstaden.

- Jeg synes, det har været en begivenhedsrig dag, for vi har haft travlt. Vi har været ude på 49 centre med 17 biler, siger Jonas Egebart og tilføjer:

- Det er en forløsning, at vi har nået det så hurtigt, som vi har.

- Og at vi er kommet igennem denne her første vigtige milepæl i vaccinationsindsatsen.

Det er blot lidt mere end en uge siden, at regionen begyndte at vaccinere borgere mod coronavirus.

Først var forventningen, at første vaccination af plejehjemsbeboere skulle være færdiggjort den 14. januar. Men det er altså blevet fremrykket.

Grunden til, at det har kunnet lade sig gøre, er ifølge Jonas Egebart, at det har været muligt at få flere doser ud af hætteglassene, som vaccinen opbevares i.

Men også flere coronaudbrud på regionens plejehjem har gjort, at man har set sig nødsaget til at fremrykke arbejdet.

Der er for de flestes vedkommende ikke blevet rapporteret nogen bivirkninger i forbindelse med vaccinationerne.

Enkelte har fået milde bivirkninger. Det vil sige, at de har fået det dårligt umiddelbart efter stikket.

Og så er der registreret ét tilfælde af mere alvorlig karakter, hvor en person blev indlagt på et hospital på grund af mistanke om, at vedkommende havde fået en allergisk reaktion.

Jonas Egebart fortæller, at alvorlige bivirkninger rapporteres i et ud af 100.000 tilfælde.

- Det er klart, at når vi vaccinerer rigtig mange, vil det jo ske. Derfor er vi også forberedt på, at det kan ske, siger han.

Den anden dosis af vaccinen kan gives tre uger efter det første stik.

I Region Hovedstaden sættes arbejdet i gang mellem den 22. og 24. januar. Dermed kan de nå at blive færdige inden 1. februar, fortæller vicedirektøren.

Sideløbende fortsætter regionen desuden med at give første vaccinestik til sårbare borgere og personer over 65 år, der får hjemmepleje og praktisk hjælp, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Danske Regioner forventer, at alle landets plejehjemsbeboere fredag har fået første dosis af coronavaccinen, hvis de ønsker det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Tog på tværs af landet forsinkes frem til onsdag morgen

Annonce
Annonce
Alarm112

58-årig sparket og stukket ned med kniv i København

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Vesterbro

Erstatter Gasværksvejens Skole: Ny skole klar til skolestart 2024

Indland

Tidligere overborgmestre anbefaler ny styreform i København

Alarm112

Politi anholder 17-årig vanvidsbilist efter biljagt i Brønshøj

Byliv

Lokal skole har fået nyt udstyr: Inviterer alle på eventyr uden for åbningstid

Alarm112

To cyklister affyrer skud mod ung mand på Nørrebro

Alarm112

Øresundsbroen var spærret efter uheld

Alarm112

Ung kvinde voldtaget nær S-togsstation i København

Alarm112

Tiltale: Mænd førte regnskab over narkosalg på telefon

Indland

Sygeplejersker udvider strejke med fertilitetspersonale

Indland

Borgmester vil gå byggeri på Amager Fælled efter i sømmene

Alarm112

Ung mand stukket med kniv under større slagsmål på Amager

Alarm112

Kvindelig fodgænger indlagt efter påkørsel på Amager

Alarm112

Politiet efterforsker bombe- og dødstrusler mod Radio Loud

Annonce