Annonce
POLITIK

Klumme: Alternativet er en død sild

Carsten Mai kommenterer hver uge det politiske liv på Københavns Rådhus.
Annonce

Da københavnerne gik til kommunalvalg i 2017, stemte over 30.000 borgere på Alternativets liste Å. Det sker ikke næste gang. Alternativet er byens døde politisk sild, men kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Alt.) er fortsat optimist.

Borgmesteren går nemlig efter at blive sit partis formand, når medlemmerne skal beslutte sig om topjobbet til februar næste år. Hvis hun bliver valgt, bliver opgaven ikke let. Borgmesteren skal ene menneske trække en politisk havareret bil op af grøften og placere den på vejen for så at opdage, at motoren for længst er brændt sammen og rattet er faldet af.

Alternativet er kørt grundigt træt af interne magtkampe, bagtalelser, manglende tro på projektet, personligt nag og almindelig politisk inkompetence. På Christiansborg ligger partiet solidt under spærregrænsen.

Det er ikke fordi Franciska Rosenkilde har gjort det dårligt som byens kultur- og fritidsborgmester. Hun har kørt borgmesterjobbet rimeligt driftssikkert, men hendes område går dog også for at være det mest tyndbenede på rådhuset.

Hvis man overtager lidt af Franciska Rosenkildes imponerende optimisme og antager, at kun to ud af tre af de københavnere der stemte på partiet sidste gang løber skrigende væk på næste års valgdag, er der over 20.000 frie stemmer til fordeling blandt de andre partier. Langt de fleste går til Enhedslisten, lidt går til SF og så drypper det på de radikale.

Partiets tidligere vælgere kan derfor trøste sig med, at deres stemmer bliver indenfor den store rød/grønne valggruppe der kan pege på, hvem der skal være overborgmester efter valget.

Historien om Alternativet er på alle måder trist og nedslående. Partiet startede på et brus af løs men sympatisk snak om demokrati, plads til græsrødderne og en anden måde at leve på. Alternativet gav os alle en drøm om at slippe ud af hamsterhjulet og koncentrere os om det vigtigste i livet: Kærligheden, venskabet og omtanke for vores klode.

Hvad partiet siden har præsteret med den tidligere formand Uffe Elbæk i spidsen er som i den franske revolution at æde sine egne børn. Pludseligt var fjenderne ikke i de andre partier men i de mange fløje og kaffeklubber der befolkede partiet.


Borgmesteren skal ene menneske trække en politisk havareret bil op af grøften og placere den på vejen for så at opdage, at motoren for længst er brændt sammen og rattet er faldet af.

Carsten Mai


Interne intriger og personlige bespænd smadrede idealerne og svigtede de københavnere der havde betroet partiet deres kryds ud fra en tro på, at Alternativet virkelig var – ja et reelt alternativ til alt det bestående.

Ret skal være ret: Det er ikke på Københavns Rådhus de værste intriger fandt sted. Ufrivilligt bliver Franciska Rosenkilde og hendes fæller på byens rådhus ofre for intrigerne på Christiansborg som har fået kæmpe medieomtale og som har fjernet partiets ellers sympatiske grundlag.

Men det berettiger dog ikke vores lokalpolitikere til at tage politiske skyklapper på og tro på et projekt der for længst er dødt.

Hvis de vil betegnes som optimister, bør de sætte ordet 'jubel' foran titlen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Amager

De københavnske familier betaler

Frederiksberg

En tester af planlægning

Lokalavisen Nordsjælland

Arrangør af Gåtur langs Kysten holder ved: Der er mange, der føler sig ensomme i en mørk tid - at gå åbner sindet

Erhverv

Vinhandler begyndte som købmand

Annonce