Annonce
København

Mødrehjælpen samler ind: Uden julehjælp - ingen jul for tusinder af familier

"Hver eneste krone, vi indsamler, gør en forskel for familierne. Sidste år modtog vi bidrag fra tusindvis af danskere og danske virksomheder, som bakker op og synes, at alle børn fortjener en god jul. Jeg håber inderligt, at det også lykkes i år” siger Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen Foto: Thomas Wass Evaldsen
Annonce

Julen er hjerternes fest, men som bekendt er den også, for mange familier, en økonomisk svær tid, og for tusinder af familier landet over, kan det være svært at finde midlerne til julegaverne og juleglæden.

Derfor samler mødrehjælpen igen i år ind til, at flere udsatte familier kan få en mindeværdig jul. En indsamling der er startet i dag mandag 9. november, og som man håber på, kan skabe og sprede juleglæde for mindst 6.000 børn i år. En hjælp som gør, at de måske kan holde lidt jul alligevel.

Og der bliver lagt tryk på behovet for hjælp, for ansøgningerne til Mødrehjælpen tikker ind, fra økonomisk pressede familier, der på forskellig vis er blevet ramt af livet. Fælles for dem er, at forældrene bag hver ansøgning ønsker at give deres børn en mindeværdig jul.

- Var det ikke for Mødrehjælpens Julehjælp sidste år, var det nok ikke blevet til en juleaften. Med julehjælpen kunne vi holde jul, og selvom vi bare var derhjemme og hyggede, betød det meget for mine børn, at de kunne få en gave hver og noget god mad, som vi kunne gøre lidt ekstra ud af sammen, siger en anonym kvinde på 37 år fra Region Hovedstaden, der sidste år modtog julehjælp. En mor der allerede én gang har haft en jul, der ikke kunne blive til noget.

Udover den økonomiske hjælp, tilbyder Mødrehjælpen gratis rådgivning om sociale, økonomiske og familiemæssige forhold. Sidste år blev der søgt om julehjælp til 16.006 børn fordelt i 8.037 familier.

Hvordan donerer jeg og hvem kan søge?

Sådan kan man støtte Mødrehjælpens juleindsamling

• Støt med et valgfrit beløb på MobilePay 30402

• Støt med et valgfrit beløb på www.mødrehjælpen.dk/jul

• Køb et gavebevis i vores webshop på www.mhj-webshop.dk

Det får man i julehjælp hos Mødrehjælpen

• Man kan søge om 500 kr. pr. barn i familien, der er under 18 år. Man kan søge op til 3 børn.

• Man kan ansøge om hjælp til børn, der er hjemmeboende, eller som du har en fast samværsaftale på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Coronatest uden tidsbestilling

Annonce