Annonce
KLUMME

Mai & Rådhuset: København bliver kvalt i sit halsbånd

Carsten Mai kommenterer hver uge det politiske liv på Københavns Rådhus.

Regeringen har udpeget en god håndfuld kommuner til det, de kalder frikommuner. Det betyder, at nogle af de statslige halsbånd der truer med at kvæle kommunerne bliver løsnet, så de udvalgte kan finde nye løsninger.

Meget symptomatisk for København er landets hovedstad ikke med i dette forsøg. Regeringens kælderkolde politiske analyse er, at København er for stor og tung til at få en succes ud af et sådant forsøg.

Regeringen skal selvfølgelig hente en politisk gevinst hjem på øvelsen, og så nytter det ikke at vælge en kommune som med stor sandsynlighed vil fejle. Det er i hvert fald, hvad regeringen tænker om København.

Et sted hvor friheden ellers vil gavne mange københavnere er på det sociale område. På trods af et massiv pengeløft til de svageste københavnere, kan kommunen fortsat ikke levere en optimal service. Det er ikke kommunens skyld eller fordi den enkelte sagsbehandler ikke magter jobbet.

Årsagen skal findes i de mange statslige regler og kasser som borgerne med djævlens vold og magt skal passes ind i. Hele socialforvaltningen, fra den enkelte sagsbehandler og op til borgmester Mia Nyegaard (R), kæmper en daglig hård kamp for at sætte borgerne fri af kassetyranniet.

Men statslige regler og diverse knopskydninger på cirkulærerne forhindrer fortsat kommunens folk i at gøre det de er bedst til: Møde borgeren hvor han eller hun er og yde hjælpen derfra.

Andre politikere fornemmer også borgernes frustration over systemet og prøver med udgangspunkt i konkrete sager at menneskeliggøre behandlingen. Dansk Folkepartis Finn Rudaizky er et godt eksempel på en flittig politiker som tager borgernes parti i sag efter sag.

Dansk Folkepartis spidskandidat handler mere og mere som københavnernes tillidsmand, når borgerne kommer i klemme i systemet. Enkeltsager bliver taget op politisk, og ofte viser det sig, at det er regulære systemfejl der medfører, at borgeren tabes på gulvet.

At enkeltpolitikere er nødt til at handle på denne måde viser, at detailstyringen af Københavns Kommune nu er så voldsom, at mange borgere udsættes for en maskinel behandling uden individuelle hensyn.

Også andre politiske kollegaer til Mia Nyegaard og Finn Rudaizky har blik for, at systemerne er blevet for store. Både Sisse Marie Welling (SF) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) knokler for at vende tingene på hovedet, så borgernes og virksomhedernes reelle behov står øverst på den politiske dagsorden.


At enkeltpolitikere er nødt til at handle på denne måde viser, at detailstyringen af Københavns Kommune nu er så voldsom, at mange borgere udsættes for en maskinel behandling uden individuelle hensyn.

Carsten Mai


Der bliver ikke noget frikommuneforsøg til København her i valgåret. Men alle partier gør klogt i at følge i de her nævntes fodspor. Københavnerne vil lægge mærke til, hvem der forstår, hvilken hverdag de fleste borgere lever i, og hvem der holder sig stramt til paragrafrytteriet.

Regeringen vil ikke sætte København fri. Nu er det op til politikerne at skabe de bedst mulige tilbud til borgerne, selvom statens halsbånd fortsat gnaver dybe mærker i kødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Annonce