Annonce
København

Politi rykkede ud til anmeldelse om bevæbnede mænd i tog

Arkivfoto: Michael Bager/Scanpix
En mand var i besiddelse af to legetøjspistoler. Det skabte frygt i et S-tog.

Københavns Politi rykkede tirsdag ud til en anmeldelse om tre bevæbnede mænd i S-toget. Det viste sig, at der var tale om legetøjspistoler.

- Klokken 11.35 modtager vi en anmeldelse om, at der er tre mænd bevæbnet med pistoler, som er steget på S-toget på Københavns Hovedbanegård i retning mod Nørreport Station, fortæller politiets vagtchef Thomas Hjermind.

Politiet valgte på baggrund af anmeldelsen at indstille togdriften, og man rykkede ud for at undersøge sagen.

- Vi tager naturligvis den slags meget alvorligt, så vi sendte en passende styrke af sted, lyder det fra Thomas Hjermind.

På Nørreport Station fik politiet fat i de tre personer. Her viste det sig, at der var tale om legetøjspistoler. Det viste sig også, at det kun var den ene mand, som havde været i besiddelse af dem.

Han er blevet anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Ifølge Thomas Hjermind drejer det sig om en 38-årig mand, som er bragt ind til afhøring for at fortælle om baggrunden for at have været i besiddelse af pistolerne.

Ifølge vagtchefen er der i anmeldelsen ikke oplysninger om, at mændene skulle have viftet med pistolerne eller på anden måde opført sig truende.

- Anmeldelsen går på, at anmelder har set de her tre mænd, og at de skulle være bevæbnede, siger Thomas Hjermind.

Overtrædelse af ordensbekendtgørelsen straffes med bøde.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Stakkels Frederiksberg Allé

BYLIV

Nu er kendt værtshus sat til salg i Nyhavn

Debat

Dæksler og riste hærger cykelstierne

Annonce