Annonce
JUL

Rekordmange ansøgere: - Julehjælp er ekstra vigtig i år

Dansk Folkehjælp uddeler kasser med mad m.m. betalt af den indsamlede julehjælp. Arkivfoto: Annelene Petersen
Annonce

Med godt en uge tilbage af ansøgningsrunden har rekordmange børnefamilier i Københavns kommune søgt om Julehjælp hos landets største uddeler, Dansk Folkehjælp.

Torsdag klokken 12 havde 1.170 beboere i Københavns Kommune søgt om hjælp til julen med en lille uge til ansøgningsfristens udløb. Sidste år søgte 1.230 københavnere om en Julehjælp-pakke.

Som landets største formidler af julehjælp har Dansk Folkehjælp siden 2006 hjulpet fattige og udsatte børn og familier i Danmark. Efterspørgslen på julehjælp er steget år for år, og med corona-pandemien forbereder organisationen sig på det måske største ansøgerfelt hidtil.

- Vi forventer i år et rekordhøjt ansøgertal – også fordi pandemien kan have medført en mindre gruppe af ny-fattige, som for første gang er i en situation, hvor behovet for Julehjælp er til stede. Det er en ny hverdag, mange har skulle indstille sig på, og derfor er julehjælpen ekstremt vigtig i år, siger generalsekretær hos Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem i en pressemeddelelse.

Familierne, der modtager julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år. Julehjælpen består af julemad og andre madvarer for 500 kroner samt gavekort til julegaver på 1.000 kroner.

Ansøgningen åbnede søndag 1. november og lukker mandag 30. november. Julehjælp kan søges via dette link: https://ansogning.folkehjaelp.dk/

Sidste år indsamlede Dansk Folkehjælp 14,8 millioner kroner til at støtte trængte familier. Ønsker man at støtte årets Julehjælp kan det ske på www.folkehjaelp.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Annonce