Annonce
København

Teenager fængsles for fup mod enlige kvinder

I Københavns Byret har en dommer fredag besluttet, at en 16-årig dreng skal varetægtsfængsles i surrogat indtil 21. januar. Han er sigtet for omfattende bedrageri mod enker. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Fredag er en 16-årig dreng blevet anholdt og sigtet for at have bedraget enker for tusindvis af kroner hver.

Fiktive regninger for bedemænd eller elektricitet fik lokket en stribe enker til at overføre penge til en eller flere fupmagere.

Fredag er en 16-årig dreng blevet anholdt i sagen. Han er sigtet for at have medvirket til at bedrage enkerne for knap 1,5 millioner kroner.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Ved et grundlovsforhør fredag eftermiddag i Københavns Byret er drengen blevet varetægtsfængslet i surrogat frem til 21. januar, skriver politikredsen i en opdatering på Twitter.

Når en person fængsles i surrogat, skal han eller hun ikke opholde sig i et almindeligt arresthus, men en anden form for institution. Det kan for eksempel være i et ungdomsfængsel eller på en psykiatrisk afdeling.

I den aktuelle sag er der tale om 40 tilfælde af bedrageri, hvor kvinderne for eksempel fik at vide, at der ville blive lukket for elektriciteten, hvis ikke en regning blev betalt.

Kvinderne, der lige var blevet enker, blev ringet op af en person, der præsenterede sig som enten bedemand eller repræsentant for skifteretten.

- Man er gået målrettet efter personer i en sårbar situation og har udnyttet dem groft, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz, leder af afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi, i pressemeddelelsen.

- Det er en sag, vi ser meget alvorligt på, og derfor har vi efterforsket den intensivt. Efterforskningen fortsætter, og vi kan ikke udelukke, at der bliver rejst flere sigtelser, siger han videre.

Kvinderne, som er blevet snydt, bor i forskellige dele af landet. Hver især har de mistet mellem 8000 kroner og 117.000 kroner, mener politiet.

Da betjente anholdt den 16-årige, blev hans bopæl ransaget. Her blev der ifølge politiet fundet flere effekter, som kan knyttes til sagen. Hvad der konkret er tale om, er dog ikke oplyst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Alarm112

Ældre kvinde fundet død i røgfyldt lejlighed

Annonce
Annonce
Indland

Syv ud af 6161 mistede 112-opkald er indberettet i hovedstaden

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Tidligere teaterchef Henrik Bering Liisberg er død efter sygdom

Alarm112

Filmmand fængslet i 13 dage for mistanke om vold mod forfatter

Indland

Madredaktør kalder tredje stjerne til Noma helt fortjent

Indland

Akutberedskab har kendt til mistede 112-opkald i over to år

Indland

København finder penge til sundhedstjek af hjemløses hunde

Sport

Mulighed for udvidelse af Parken skal undersøges

Alarm112

21-årig er fængslet efter drab på syrisk mand på Nørrebro

Erhverv

Nordmand sælger københavnsk hotel for 600 millioner kroner

Alarm112

Ung mand død efter knivstikkeri på Nørrebro i København

Alarm112

Tricktyv ville danse - stak af med ur til 100.000

Alarm112

Politiet melder om travl nat med flere knivstikkerier

Annonce