Annonce
Miljø

Sorteringsguide: Sådan sorterer du dit juleskrald

(ARKIV)Få de gode tips til affaldssortering af dit juleskrald. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Julen efterlader sig som oftest lige så mange fyldte maver, som den efterlader affald. Og hvordan i alverden skal det sorteres bæredygtigt? Frygt ej mere - her kommer din sorteringsguide til juleskraldet.

Når julemaden er blevet fortæret og kun en ensom brun kartoffel, der har groet sig fast til panden er tilbage fra det store gilde og når gaverne er blevet befriet for emballager, gavepapir og plast i alskens afskygninger - så er vi ofte efterladt tilbage med en masse skrald.


Dertil, er der nok mange, der spørger sig selv om det kan svare sig. Men statistik viser, at miljøet gennemsnitligt spares for 2,4 kilo CO2 udslip per kilo plast, når det 100 % genanvendes.


Dertil, er der nok mange, der spørger sig selv om det kan svare sig. Men statistik viser, at miljøet gennemsnitligt spares for 2,4 kilo CO2 udslip per kilo plast, når det 100 % genanvendes. Det efterlader spørgsmålet, hvordan i alverden skal vi håndtere- og sortere vores affald?

Det giver vi nu svaret på i samarbejde med Christina Busk, Plastindustriens miljøpolitiske chef, som er meget forstående overfor den forvirring, der fortsat hersker i mange hjem over affaldssorterings systemet:

-Der er i dag alt for mange forskellige indsamlingsmetoder på tværs af landet, men Folketinget har vedtaget, at affald fremover skal sorteres på den samme måde uanset, om du befinder dig på Østerbro eller i Ølgod. Samtidig er vi i plastbranchen meget fokuseret på at designe emballage, så den bliver nemmere at genbruge og genanvende. Derfor bevæger tingene sig i den rigtige retning, og det betyder enormt meget, at borgerne støtter op ved at sortere deres affald, siger Christina Busk og tilføjer:

-I Københavns Kommune har borgerne gode muligheder for at sortere affald, så det kan blive genanvendt i stedet for at ende på forbrændingsanlægget. Det er både godt for klimaet, og det er med til at skabe flere grønne jobs hos danske genanvendelsesvirksomheder. Det kan dog være lidt udfordrende, hvordan den enkelte emballage skal sorteres. Derfor håber jeg, at denne guide kan være en hjælp til københavnerne.

I den anledning kommer Christina Busk her med de gode råd du skal følge, når juleskraldet skal tages kærligt af og julen blive bæredygtig:

- Plastbakker fra kød, grøntsager, fisk og lignende skal sorteres som ’plast’. Gerne drypfrit fra væsker eller skrabet rent af andet madaffald. Hvis der er en absorberingspude eller andet i bunden af emballagen, så adskil dem.

- Bobleplast skal sorteres som ’plast’.

- Indkøbsposer i plast skal så vidt muligt genbruges indtil, de er slidt ned. Dernæst skal de sorteres som ’plast’.

 -Æsker og dunke i plast (for eksempel til opvaskemiddel eller til opbevaring af mad) skal sorteres som ’plast’.

- Indpakning af plast fra eksempelvis afskårne blomster eller toiletpapir skal sorteres som ’plast’.

- Flamingo (EPS – ekspanderet polystyren) bruges typisk som emballage for elektronik og møbler samt måltidskasser. Cirka halvdelen af de danske kommuner modtager ren, hvid EPS på genbrugspladserne. I Københavnsområdet er genbrugspladsen på Kristinehøj i Tårnby den eneste plads, hvor det kan afleveres.

- Emballage sammensat af forskellige materiale (eksempelvis plast og aluminium eller karton), som ikke kan skilles fra hinanden, skal i restaffaldsbeholderen.

- Gavepapir skal sorteres som ’papir’ – vær opmærksom ikke at blande det sammen med pap.

- Gavebånd kan genbruges næste gang, at du pakker gaver ind. Når det ikke skal bruges mere, skal det sorteres til restaffald.

Glædelig jul og god affaldssortering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læs mere annoncørbetalt indhold

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Så lukker Øbro-Hallen igen igen

Annonce