Annonce
København

To nætter i træk lukker politiet ulovlige fester i København

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I alt 43 mennesker er blevet sigtet for at have brudt forsamlingsforbuddet ved at feste i lejede lokaler.
Annonce

To gange på to nætter er Københavns Politi rykket ud for at sætte en stopper for fester i lejede lokaler, hvor for mange mennesker var mødt op for at deltage i festlighederne.

Natten til fredag blev en fest stoppet i Sydhavnen, mens det natten til lørdag var en fest i Vanløse, som sluttede brat. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

I alt er 43 personer blevet sigtet i de to sager.

- Københavns Politi har for anden nat i træk afbrudt en fest i lejede lokaler med alt for mange deltagere. Natten til fredag blev 22 sigtet i Sydhavnen, og i nat (natten til lørdag, red.) blev 21 sigtet i Vanløse.

- Det er ulovligt og dyrt at feste uden for private bopæle, skriver politiet.

Det koster som udgangspunkt en bøde på 2500 kroner for at overtræde det midlertidige forsamlingsforbud, der er blevet indført under coronakrisen. Bryder man det flere gange, vil der være grundlag for en højere bødestraf.

Forbuddet trådte i kraft 26. oktober og betyder, at højst ti personer må forsamle sig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONA

Dagens coronatal: Smittetal falder en smule

Annonce