Annonce
Debat

Ud med bilen og op på cyklen: Flere cyklister skal fremme københavnernes sundhed

Niko Grünfeld appellerer til at københavnerne fremover skal tage cyklen på arbejde og lade bilen stå hjemme. Arkivfoto: Michael Paldan
Annonce

Læserbrev: Det siges, at København er verdens bedste cykelby, men i hverdagen fylder, larmer og forurener bilerne. Det er helt skævt og der mangler politisk mod til at træffe de nødvendige beslutninger.

Tager en kommunalt ansat i København eksempelvis cyklen for at køre ud til et møde, får vedkommende 0,54 kroner per kilometer i kørselsgodtgørelse. Vælger han eller hun i stedet bilen er taksten oppe på 3,52 kroner per kilometer. Frie Grønne vil derfor ændre taksterne og højne det økonomiske incitament til at anvende cyklen blandt ansatte i Københavns Kommune.


Luftforureningen i København er et alvorligt problem for folkesundheden og miljøet. Hvert år er luftforurening årsag til cirka 460 for tidlige dødsfald - alene i København

Niko Grünfeld, (Frie Grønne)


Luftforureningen i København er et alvorligt problem for folkesundheden og miljøet. Hvert år er luftforurening årsag til cirka 460 for tidlige dødsfald - alene i København – og cirka 440.000 årlige sygedage for københavnerne. Luftforureningen kommer især fra biltrafikken.

Det er helt skævt og derfor fremsatte Frie Grønne et medlemsforslag, på et møde i Borgerrepræsentationen 19. november, der skulle være med til at fremme cyklisme ved erhvervskørsel i arbejdstiden for ansatte i Københavns kommune.

Forslaget fra Frie Grønne blev godkendt og kommunen kan nu gå i gang med arbejdet om at se på, hvordan kørselsgodtgørelsen ved erhvervskørsel (bil- og cykelkørsel) for kommunens cirka 45.000 ansatte kan ændres, så det gøres langt mere attraktivt at benytte cyklen og mindre attraktivt at benytte bilen.


Lige nu cykler omkring 44% af Københavnerne til og fra arbejde og uddannelse. Det tal skal blive endnu højere – også ved erhvervskørsel.

Niko Grünfeld, (Frie Grønne)


Vi har over 385 kilometer cykelsti i København og dem skal vi udvide og blive endnu bedre til at bruge. Lige nu cykler omkring 44% af Københavnerne til og fra arbejde og uddannelse. Det tal skal blive endnu højere – også ved erhvervskørsel.

Frie Grønne vil hæve taksten markant for cykelkørsel og samtidig sænke taksten for bilkørsel eller som minimum sidestille de to kørselstakster, så det bliver mere attraktivt for medarbejdere i Københavns Kommune at benytte cyklen fremfor bilen, når de skal transportere sig i arbejdstiden. Det er almindeligt sund og grøn fornuft.

Flere cyklister - og dermed færre bilister - vil ikke blot være med til at fremme folkesundheden ved mindre luftforurening. Vi ved udmærket godt alle sammen, at det er sundt at cykle. Faktisk sparer man samfundet otte kroner hver gang man cykler en kilometer. Besparelsen skyldes, at sundhedseffekterne ved at cykle er så store i stedet for at tage bilen, bussen eller toget. Ved at røre sig sænker man risikoen for at få en lang række sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertesygdomme og flere former for kræft.

I Frie Grønne er vi glade for, at vi fik opbakning af samtlige partier til medlemsforslaget og at arbejdet om at fremme cyklisme nu kan gå i gang. København er først og fremmest en cykel by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aveny-T mister milliontilskud

Sundhed

Nyt: Hudklinik på Østerbrogade

Annonce