Annonce
Ugeavisen Kolding

Åben banke fik stort fremmøde

Arrangementet åben banke samlede den 9. september omkring 450 mennesker. Foto: Palle Peter Skov.
Flere end 450 mennesker mødte op, da der var åben banke på Skamlingsbanken.
Annonce

Kolding: Der var kø ved de forskellige poster, da Kolding Kommune arrangerede rundtur på Skamlingsbanken. Rigtig mange dukkede op, men heldigvis er Skamlingsbanken så stort et område, at folk bare blev sendt videre til næste post, så corona-reglerne kunne overholdes.

- På sådan en dag kan man både se og mærke, at mange mennesker har interesse i, hvad vi går og laver herude. Restauratøren havde også travlt, da han gav gratis kaffe og kage, siger Mette List, der er leder af projektet.


Interessen for Skamlingsbankens historie er stor, og åben banke-arrangementet er en indikator for os på, at det nye oplevelsescenter nok skal få besøgende.

Mette List


Åben banke blev holdt for at give interesserede mulighed for at høre om den store revitaliseringsplan, der er i gang. Projektet med restaurering af landskabet, samt byggeri af et nyt oplevelsescenter, er støttet at blandt andre A.P. Møller Fonden og Region Syddanmark.

Annonce

Byggeriet tager form

Byggeriet er godt halvvejs, så de fremmødte kunne se formen på det nye oplevelsescenter, der ventes åbnet i foråret 2021, samtidig med at de kunne gå fra post til post i området og høre om både den sjældne natur, monumentområdet, Klokkestablen, historien bag Skamlingsbankeselskabet og få indblik i, hvad den nye Folkemødeplads skal bruges til.

- Interessen for Skamlingsbankens historie er stor, og åben banke-arrangementet er en indikator for os på, at det nye oplevelsescenter nok skal få besøgende. Skamlingsbanken er et særligt sted, hvor mange kræfter har været på spil, både naturens kræfter i forhold til istidslandskabet og talen og sprogets kræfter, der gennem tiden har samlet tusinder til folkemøde. Talerstolen på Skamlingsbanken har været flittigt brugt, og det vil den også blive i fremtiden, siger Mette List.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce