Annonce
Ugeavisen Kolding

15-årig dømt for at slå og sparke sin ekskæreste

Den 15-årige er fortsat elev på Marielundskolen. Foto: Søren Gylling
Ud over en betinget fængselsdom skal Ungdomskriminalitetsnævnet afgøre, hvad der skal ske med den 15-årige for, at han kan komme på rette vej.
Annonce

Kolding: Det koster en 15-årig dreng 40 dages betinget fængsel, at han i oktober sidste år slog og sparkede sin ekskæreste, mens de to var i skole. Den 15-årige blev således dømt ved Retten i Kolding mandag.

Episoden fandt sted den 22. oktober sidste år, og den 15-årige forklarede i retten, at han og ekskæresten gik fra hinanden den dag.

- Vi havde været på tur til Horsens Statsfængsel, og vi havde drillet hinanden på hele turen. Det gjorde vi altid. Så kedede vi os ikke. I bussen på vej hjem slog hun (ekskæresten, red.) op med mig. Det gjorde mig ikke noget, for nogle gange sagde hun det for at få ro og fred. Så det måtte hun gerne sige, sagde den 15-årige.

De to går på Marielundskolen, som er en skole for børn, der har sociale og personlige udfordringer. Nogle af eleverne har desuden tendens til at være udadreagerende.

Annonce

Blev jaloux

Den 15-årige forklarede, at han og ekskæresten fulgtes fra bussen og ind på skolen, selvom de havde slået op. Han forklarede, at ekskæresten blev ved med at daske til ham, og nogle gange ramte hun ham i mellemgulvet, så han mistede en smule af pusten.

- Hun blev ved, og jeg var irriteret oppe i hovedet. Hun begyndte at prøve at gøre mig jaloux ved at gå hen til en anden dreng. Jeg er meget jaloux. Jeg tog fat i hende ved halsen i et millisekund og skubbede hende, så hun væltede. Og så sparkede jeg hende på overkroppen, mens hun lå ned, sagde den 15-årige, der også slog hende i ansigtet med en knytnæve, inden han blev stoppet af en klassekammerat, og ekskæresten blev låst inde i et klasselokale.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce