16-årige Kamma står bag nyt musik-arrangement for unge: Vi mangler et sted, hvor vi kan vise, hvad vi kan
Kamma Juul Holm har selv en stor passion for musik og spiller også selv i et band. Ruus hedder det, og bandet har netop udgivet den første single. Foruden at spille i band begynder Kamma på en HF-uddannelse i Odense efter sommerferien, hvor undervisningsforløbet er særligt tilrettelagt, så der er masser af tid til undervisning i både musik og sang. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
16-årige Kamma Juul Holm står bag et nyt arrangement for unge. Ung Scene hedder konceptet, hvor alle mellem 15 og 25 har mulighed for at optræde med sin musik, hvad end man har spillet i flere år, eller man aldrig har stået på en scene før.