Amatørfotografen Mogens Hansen (1929-1999) fotograferede gader, bygninger og steder rundt i Kolding by fra årene 1957 til 1999. Han var en kendt skikkelse i bybilledet. Med sin lærredstaske over skulderen, kameraet klar til skud, sin uundværlige cerut i munden og altid spejdende efter et godt motiv, der kunne dokumentere byens udvikling. Gennem tiden producerede han mere end 20.000 lysbilleder i en teknisk fremragende kvalitet, der den dag i dag fremstår meget velbevarede.
Du kan se dele af Mogens Hansens samling her: https://mitstadsarkiv.kolding.dk/projekter/mogens-hansens-diassamling.
Serien
I samarbejde med Ugeavisen Kolding giver Stadsarkivet i denne serie et indblik i nogle af de mangfoldige måder, man kan bruge historien på.