Annonce
Ugeavisen Kolding

AMU Syd samler alle Danmarks uddannelser inden for teknisk isolering

AMU Syd i Kolding vil samle alle danske uddannelser inden for teknisk isolering. Nu afventes der grønt lys fra ministeriet. Foto: Henrik Kastenskov
AMU Syd i Kolding gør klar til at stå for uddannelser inden for teknisk isolering i hele landet.

Kolding: Succes med grøn omstilling kræver blandt andet, at mange sparer på energien, samt at der er dygtige fagfolk til at lave de grønne løsninger. Derfor er uddannelse og kurser inden for teknisk isolering i stor vækst.

AMU Syd i Kolding har gennem årene opbygget stærke kompetencer på området og gør nu klar til at stå for uddannelser inden for teknisk isolering i hele landet.

Lige nu er 55 elever i gang med en uddannelse som teknisk isolatør alene hos AMU Syd - og tallet er stigende. Efter en samling af de tekniske isolatøruddannelser i Kolding forventes antallet af elever at vokse med 50 procent.


Vi har kompetencerne og erfaringen, der skal til for at leve op til krav og efterspørgsel.

Heino Svenningsen


Oveni kommer en lang række korte AMU-kurser i teknisk isolering, som henvender sig til dem, der gerne vil ind og arbejde ufaglært i branchen, eller har brug for et springbræt til at få en faglært uddannelse. Kurserne er ofte første skridt til at få ledige i gang med et nyt fag.

Annonce

Specialisering og højt niveau

- Hos AMU Syd er vi klar til at stå for uddannelsesaktiviteterne inden for teknisk isolering på landsplan. Selvom vi oplever en stor vækst inden for faget, så er uddannelsen som teknisk isolatør stadig en mindre kendt erhvervsuddannelse, som kræver en høj grad af specialisering for at kunne levere uddannelse på højt niveau. Det samme gælder AMU-kurserne. Vi har kompetencerne og erfaringen, der skal til for at leve op til krav og efterspørgsel, der hele tiden vokser, fortæller AMU Syd-direktør Heino Svenningsen.

Formelt skal Børne- og Undervisningsministeriet nu give grønt lys til, at uddannelsesaktiviteterne fra den 1. august 2021 samles hos AMU Syd.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

En historisk chance

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce