Annonce
Ugeavisen Kolding

Andreas Schou vinder ranglisten i spring

Andreas Schou og Darc de Lux vinder Dansk Rideforbunds rangliste i ridebanespringning for 2020 med 2.124 point fordelt på 13 starter. Privatfoto

Kolding: Darc de Lux er en kun 10-årig hest, men at den har talent, er dens rytter, Andreas Schou, ikke i tvivl om. Det har han fået bekræftet. Ekvipagen er nemlig blevet kåret som vinder af Dansk Rideforbunds rangliste i ridebanespringning for 2020.

Rideforbundet samler hvert år inden for de forskellige discipliner de resultater, som ryttere har opnået på danskavlede heste. Det gælder ved elitestævner, landsstævner og distriktsstævner. Resultaterne giver flere point, jo højere sværhedsgraden er.

Andreas Schou, der bor i Kolding, og Darc de Lux har opnået 2.124 point fordelt på 13 starter, hvilket gør, at duoen topper ranglisten.

Annonce

Andreas er en flittig rytter, der rider mange forskellige heste. Han har derfor fået flere placeringer på ranglisten. De næste to er en ottendeplads på Quadrosson Ask og en 30. plads på Afghan - og der kommer flere længere nede på listen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce