Annonce
Ugeavisen Kolding

Anja og turisterne: Nogle dage har Trapholt besøg af 13-14 forskellige nationaliteter

Disse armbånd er lavet af plastic fra gamle klipklappere, som er fundet på stranden i Afrika. Armbåndene sælges i museumsbutikken på Trapholt.
Annonce

Hvor anbefaler du altid folk at gå hen?

- Vores gæster skal selvfølgelig se Koldinghus, men vi henviser også meget til Unesco-byen Christiansfeld. Her tæt på os har vi sygeplejemuseet og Hotel Koldingfjord, som også er et besøg værd.

Hvad er din egen favorit-destination her i området?

- Jeg bor i Christiansfeld, og der er gjort meget så centrum af byen er blevet rigtig smuk. Ved juletid er der en fantastisk stemning i byen.

Hvad spørger turister ofte om?

- Vi bliver spurgt om mange ting lige fra spisesteder til strand eller noget, de har læst om. Vi bruger meget de små bykort fra VisitKolding til at guide dem ned i byen.

- De vil tit gerne vide, hvad de kan opleve i centrum af Kolding - hvad byen har at byde på. Men der bliver også spurgt bredt til attraktioner i fx Odense og Esbjerg, men vi fremhæver altid de ting, vi har her i byen.

Hvad er sommerens bestseller?

- Vi kigger meget på bæredygtige produkter. Vi har sandaler, der er lavet af ananasblade og tasker af æbleskind. Det er noget af det nye.

- Hvis jeg skal pege på sommerens trend, så er det små armbånd, som er lavet af plastic fra gamle klipklappere. Fodtøjet er samlet af kvinder i Mali i Afrika, som har smeltet dem om til armbånd. Det er genbrug og samtidig smart.

Hvad er det mest overraskende sted, du har modtaget turister fra?

- Vi elsker sommeren, for det er sådan en spændende tid, for vi er altid meget interesserede i at høre, hvor gæsterne kommer fra. Nogle dage har vi besøg af 13-14 forskellige nationaliteter.

- Vi har haft besøg fra både Nepal og New Zealand. Det er hele verden, der finder vej til Trapholt, men vi har især mange gæster fra Tyskland og Holland. Men der er også begyndt at komme flere fra Italien, Spanien og Østeuropa.

Hvad er god turistservice?

- At modtage dem med glæde og smil og være hjælpsom med små og store ting.

- Man skal bare tænke på, hvordan man selv har lyst til at blive modtaget, når man er ude at rejse.

- For os handler det om at give dem et godt besøg på Trapholt og en god oplevelse af vores land.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce