Annonce
Ugeavisen Kolding

Autocentralen lander Seat

Jakob Johansen, filialchef hos Autocentralen, glæder sig til at byde Seat velkommen på matriklen ved Kolding Storcenter. Privatfoto.
Annonce

Kolding: Autocentralen ved Kolding Storcenter tilføjer et nyt bilmærke til sortimentet. Fra juni får Autocentralen nemlig både forhandlingen og service af det spanske mærke, Seat, der er en del af Volkswagen-paraplyen.

- Vi glæder os rigtigt meget til at byde Seat velkommen på Egtved Allé. Det er et mærke, der byder på mange nye modeller i 2020, heriblandt den nye Leon, og et mærke, der oplever stor fremgang i Europa, fortæller filialchef, Jakob Johansen.

Det bliver imidlertid ikke den eneste indflytning Autocentralen byder velkommen til. Foruden forhandlingen af Skoda, Citroën, Honda og Nissan er forretningen også ved at gøre klar til at flytte serviceværkstedet for Opel ind på adressen.

- Vi har som bekendt valgt at samle vores aktiviteter i Kolding på to adresser. Volkswagen og Audi-service fortsætter på Dieselvej, og vi samler aktiviteterne fra Fynsvej på Egtved Allé. Vi markerer Seat-forhandlingen sammen med vores store brugtvogns åbent hus, Crazy Car Sale, den 13. og 14. juni, slutter Jakob Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce