Annonce
Ugeavisen Kolding

Børne- og skoleområdet løftes – et skridt ad gangen….

Birgitte Munk Grunnet. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Jeg blev oprigtigt meget, meget glad, da jeg læste, at Byrådet i Kolding Kommune i tirsdags har besluttet at tilføre 16. mio. kr. til børne - og skoleområdet. Tre ting i budgetaftalen gjorde mig meget glad:

1. Flere penge til transport af elever, så de kan bruge de tilbud i undervisningen der er i Kolding Kommune. Det har været en hjertesag i sammenhæng med skolebestyrelsesarbejdet. Børn, der går i skole uden for Kolding by, har nemlig nærmest ikke haft mulighed for at komme til Kolding by og bruge fx Trapholt, Koldinghus og Stadsarkivet – der har ganske enkelt ikke været penge til det…


Der er sat penge af til forebyggende tiltag i førskoleområdet, bl.a. ved en styrket sundhedspleje, hvilket giver det enkelte barn mulighed for at få en bedre start.


2. Det ser faktisk ud som om, at der arbejdes målrettet med inklusion, altså: at så mange børn som muligt skal kunne rummes i den lokale folkeskole. Det er helt principielt det helt rigtige at gøre, såfremt det sker på de rigtige præmisser. Og det ser faktisk ud som om, at man mener det: der er sat midler af til opkvalificering af lærere og pædagoger. Hvorvidt det er tilstrækkeligt, må tiden vise, men inklusion lykkes kun, hvis de rette kompetencer og kvalifikationer er tilstede i hvert enkelt klasseværelse. Hvis ikke, bliver alle børnene tabere og gidsler i hinandens liv.

3. Der er sat penge af til forebyggende tiltag i førskoleområdet, bl.a. ved en styrket sundhedspleje, hvilket giver det enkelte barn mulighed for at få en bedre start. Det er alle tiltag i den rigtige retning, men det er også et udsultet skoleområde! Til de, der ikke kan huske det: det er knapt et år siden, at vi stod foran Kolding Rådhus og demonstrerede pga. besparelser på børne- og skoleområdet. En besparelse på 38 mio. kr. i 2020 som stiger til 70 mio. kr. i 2023…

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce