Annonce
Ugeavisen Kolding

Bandidos lukker afdeling og flytter fra Kolding

For knap to år siden kom de lokale Bandidos-medlemmer for alvor under pres, da mange koldingensere protesterede og deltog i et stor fakkeloptog i byen under overskriften "Rockerne ud af byen." Nu har Bandidos valgt at lukke afdelingen og forlade Kolding.

Bandidos lukker afdelingen i Kolding, og rockerne er flyttet fra klubhuset til andre jyske Bandidos-afdelinger.

Fem et halvt år nåede Bandidos-rockere at skabe uro, vold og afpresning i Kolding.

Men det er nu slut. Et af de højstående medlemmer i Danmark, Kent "Kemo" Sørensen, bekræfter nemlig på presse- og juragruppens vegne i Bandidos, at rockergruppen har lukket sin afdeling og er flyttet fra klubhuset på Værkstedsvej i det sydlige industriområde i Kolding.

- Det er korrekt, og vi har valgt at omrokere folk til andre jyske afdelinger, siger Kent Sørensen til JydskeVestkysten og Kolding Ugeavis.

Han udelukker dog ikke helt, at Bandidos på et senere tidspunkt igen vil slå sig ned i Kolding.

- Nu skal folk ikke juble alt for tidligt, for man ved jo aldrig, hvad fremtiden bringer, tilføjer han.

Nyheden om, at Bandidos forlader Kolding, vækker glæde.

- Det har jeg ventet på i fem et halvt år. De kom til byen, samtidig med jeg blev borgmester. Dengang var min spontane kommentar, at jeg ville have dem ud. Det er en glædens dag, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) .

Også den socialdemokratiske folketingskandidat, Christian Rabjerg Madsen, der for et par år siden stod bag et storstilet fakkeloptog i byen under overskriften "Rockerne ud af byen", glæder sig:

- Det er fuldstændig fantastisk. Først og fremmest er det enormt glædeligt, at mennesker, der systematisk lever af andres ulykker, er kommet ud af vores by, siger han.

Bandidos

Bandidos er en verdensomspændende rockergruppe og kriminel organisation.

Klubben blev dannet i 1966 af Don Chambers i Texas. Det anslås i dag, at rockergruppen har 2.400 medlemmer i 210 afdelinger, der er beliggende i 16 lande.

Medlemmerne bærer det karakteristiske rygmærke i form af en desperado med sombrero.

I Danmark blev Bandidos for alvor kendt under Store Nordiske Rockerkrig, hvor gruppen sloges med Hells Angels om rockerherredømmet i landet.

I 1993 blev de første to danske afdelinger i Stenløse og Hørsholm forfremmet til fuldgyldige afdelinger af Bandidos.

Siden er gruppen vokset markant i Danmark med afdelinger i København, Ballerup, Frederiksværk, Hvidovre, Odense, Roskilde, Holbæk, Hillerød, Helsigør, Køge, Næstved, Esbjerg, Kolding, Horsens, Randers og Aalborg.

I Danmark har medlemmerne af Bandidos været involveret i alt fra narkohandel, pengeafpresning, drab, vold, trusler, rufferi, våbenbesiddelse- og salg, skatteunddragelse og og socialt bedrageri.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Bagedyst-vinder skal spille med i Kolding-families musical

Annonce
Ugeavisen Kolding

Millionpulje skal sikre mere vild natur i Kolding Kommune svarende til 4000 fodboldbaner

Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Kan lokale aktioner gøre en forskel?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mie vil skabe podcast-miljø for byens unge: Hvis de kan i København, kan vi også i Kolding

Ugeavisen Kolding

Parklumme: Har I skænderier om de samme emner igen og igen – uden at komme videre?

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Tid til rhododendron

Ugeavisen Kolding

Det bliver den vildeste sommer i Kolding i mange år: Få overblikket over de mange aktiviteter

Ugeavisen Kolding

Glem nu ikke de mindste børn

Ugeavisen Kolding

Mild pengeregn over beboerne i 19 bydele i Kolding: Se her hvem der får del i årets pulje

Ugeavisen Kolding

Pengeregn over lokale foreninger og ildsjæle: Løvens Hule-arrangement på Posthuset var en succes

Ugeavisen Kolding

Ka' du li' is - så har Ugeavisen brug for dig!

Ugeavisen Kolding

Udvider med 350 kvadratmeter og 5000 varenumre: Forhandler af autoudstyr flytter i nye lokaler på Vejlevej

Ugeavisen Kolding

Lokal taekwondo-kæmper hev guldet hjem

Ugeavisen Kolding

Håndboldspillere serverer is i lokal isbutik

Ugeavisen Kolding

Hansen Seest holder åbent hus

Annonce