Annonce
Ugeavisen Kolding

Beck Menu fejrer ti års fødselsdag: Corona har været den største forandring, men på den gode måde

Lone Beck har nu stået i spidsen for Beck Menu i ti år. Og selvom folks madvaner har ændret sig en del, så er det fortsat de klassiske retter som frikadeller og tarteletter, som bliver efterspurgt mest, forklarer hun. Foto: Steffen Nielsen
19. marts var det ti år siden, Lone Beck for første gang slog dørene op til Beck Menu på Agtrupvej. Virksomheden voksede hurtigt, og det seneste år har især takeawaydelen taget fart.

Kolding: Der var kø uden for Agtrupvej 190 det meste af dagen, da Beck Menu fejrede sig selv 19. marts.

Her var det ti år siden, Lone Beck startede sin virksomhed, som både leverer mad til selskaber og sælger færdiglavet mad og forskellige delikatesser fra den tilhørende butik på Agtrupvej.

Ideen til Beck Menu kom, efter Lone Becks forpagtning af Nicolai Cafe i 2011 stoppede efter fire år.

- Jeg havde prøvet at lave lidt mad ud af huset i privaten inden, så jeg vidste, at jeg godt kunne lide at lave takeaway og levere til selskaber. Det her sted stod så ledigt, hvor jeg kunne se, at parkeringsmulighederne var gode, så jeg tog chancen og tog min kok Martin med fra Nicolai, og allerede efter en måned ansatte vi en kok mere. Jeg havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt, siger Lone Beck, som i dag har tre kokke ansat.

Annonce

Fart på under corona

Selvom Lone Beck har oplevet mange små og store forandringer undervejs i de ti år, så har det seneste år alligevel været det mest specielle.

- Corona har været den største forandring, men på den gode måde, siger hun.

Perioderne med nedlukning har nemlig fået mange flere til at købe takeaway, og det har Beck Menu også kunnet mærke.

- Det er blevet helt vildt, og vi har nogen, der fast kommer her to gange om ugen nu og henter mad, fortæller Lone Beck.

Annonce

Overvejer udvidelse

Sideløbende med Beck Menu har Lone Beck også haft ansvaret for at drive cafeen på Trapholt. Den aftale sluttede dog for cirka et halvt år siden, og det kan måske give plads til nye udfordringer.

- Der er flere, der spørger, om vi ikke skal lave noget i Fredericia eller Vejle for eksempel. Jeg leger da lidt med tanken, også om at finde noget i midtbyen. Det kniber med tiden, men vi har helt klart tankerne, siger Lone Beck, som uanset hvad forventer at stå i spidsen for sin madforretning i mange år endnu.

- Jeg tager ti år ad gangen. Jeg kan slet ikke forestille mig andet.

Lone Beck

56-årige Lone Beck blev udlært kok i 1985 og tjener i 1997.

Hun har blandt andet arbejdet i kantiner, som tjener på Koldinghus og som forpagter af Nicolai Cafe. Har desuden drevet cafeen på Trapholt i små ti år.

Bor i Kolding og har to børn i København og Aarhus.


Jeg leger da lidt med tanken, også om at finde noget i midtbyen. Det kniber med tiden, men vi har helt klart tankerne.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Nej, sagde vi

Ugeavisen Kolding

Klumme: Fest i gaden

Ugeavisen Kolding

Unge i arbejde

Annonce