Annonce
Læserbrev

Bevar Mungo Park

Annonce

Læserbrev: "Bevar Mungo Park". Sådan er titlen på den Facebookgruppe, der forsøger at skabe synlighed for, at der ER en offentlig forbavselse over den mulige beslutning om at lukke vores egnsteater.

Selv har jeg blandet mig lidt via min egen Facebook profil og i kommentarfeltet på gruppen. Og det ikke uden at blive udfordret på tal og rimeligheden i at støtte et “smalt” teater med så mange midler - og urimeligheden i at et professionelt teater burde kunne “bære sig selv”.

Jeg har kunnet finde svar på en del af de spørgsmål, jeg er blevet stillet, for jeg synes jo også, der skal være rimelighed i tingene, og jeg synes alle spørgsmål som udgangspunkt skal stilles og helst besvares. Omvendt er jeg ikke “talmand” med indsigt i “budgetter og buskadser”, og jeg er blevet klar over, at hvis vi “lokkes” til at måle værdien med kun én bundlinje (f.eks en økonomisk), får man ikke et retvisende billede af værdien af teatret for by og folk. Lige så forkert ville det være at sige, at bundlinjen alene skal være, at teatret har fremstillet så og så mange “skæve og provokerende” forestillinger på et år.

Hvad er værdien så for os alle? For den enkelte, for byen, for erhvervslivet, for omtalen, for skolerne, for kulturlivet, for unge, for verdens øjne på Kolding?

Jeg tror, den er uvurderlig uden at kunne sætte to tykke streger under facit og er egentlig stadig parat til at kaste min uforbeholdne støtte i retning af denne kulturinstitution.

Jeg er enig med rigtig mange holdninger på “Bevar Mungo Park”, og jeg beder så inderligt til, at alle politikere, der skal stemme om dette ganske snart, også tager en tur forbi siden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce