Annonce
Ugeavisen Kolding

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Black Friday bringer hvert år tusindvis af danskere på tilbudsjagt. Ifølge Pricerunner er det årets største handelsdag, men de seneste år er flere virksomheder også begyndt at udvide tilbuddene, så de gælder hele ugen. (Arkivfoto).
Læg en plan for, hvad du egentlig søger til Black Friday, og sørg for, at du ikke bliver grebet af stemningen, lyder nogle af rådene fra forbrugereksperter.

Snart er butikkerne spækket med store udsalgsskilte, der skal lokke dig inden for på årets største handelsdag, Black Friday, der finder sted fredag 26. november.

Og mens det kan være nemt at lade sig lokke til at købe det første og det bedste, er der grund til at vare sig.

Hvis du vil undgå at ende med en masse produkter i favnen, som du slet ikke har brug for, eller som ikke er så billige, som du tror, kan du følge en række råd fra Maria Liljeqvist, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, og forbrugeranalytiker hos Pricerunner Katrine Barslev.

Annonce

Sørg først og fremmest for at holde hovedet koldt, når du står i virvaret.

- Slå koldt vand i blodet. Giv dig selv tid til at gå rundt og tjekke måske tre butikker i stedet for at kaste dig over den første, siger Maria Liljeqvist.

Tre andre gode råd under black friday

Du behøver ikke at skynde dig.

  • Black Friday er hos mange butikker blevet til Black Week. I en undersøgelse lavet af Pricerunner svarer 29 procent af onlinebutikkerne for eksempel, at de har udsalg hele ugen fra 22.-28. november. Kun ti procent svarer, at de holder sig til Black Friday 26. november.

Brug statistik og overvågning.

  • Hos Pricerunner kan du blandt andet lave en prisovervågning, så du får besked, når butikkerne sænker prisen. Her kan du også tjekke varens tidligere pris.

Tænk grønt.

  • Det er også muligt at tænke bæredygtigt under Black Friday. Kig for eksempel efter produkter, der er miljømærkede eller allergivenlige.

- Tit står der en masse mennesker i en butik, og så tror alle, at det er der, det billigste fjernsyn er. Men går du lidt videre, kan det være, du finder det mindst lige så billigt der.

Planlæg og undersøg

Find allerede ud af, hvad du har brug for i dagene op til Black Friday, lyder rådet fra Katrine Barslev.

- Lav en plan over, hvad du gerne vil have, og hvordan du vil bruge dine penge mest fornuftigt.

- Undersøg, hvad det bedste produkt er, hvis du for eksempel har brug for en ny blender. Spørg venner og familie eller find en test, siger hun.

På den måde undgår du også, at du bliver overvældet af impulser i butikken, forklarer Maria Liljeqvist.

- Find ud af, om det overhovedet er en vare, du har brug for, eller om du bare køber den, fordi det ser billigt ud. Man bliver let grebet af den her tilbudsstemning. Så måske skal man lige stoppe op og tænke: "Har jeg brug for bluse nummer syv i grøn".

Din telefon kan også blive en vigtig følgesvend på shoppingturen. Den bør du nemlig bruge til at tjekke, om det er et godt tilbud, du kigger på.

PriceRunners dataindsamling i 2020 viste, at 26 procent af de produkter, som blev sat ned under Black Friday, var blevet sat op i løbet af efteråret med i gennemsnit 27 procent.

Annonce

Fokuser på prisen

Maria Liljeqvist fra Forbrugerrådet Tænk råder til, at du fokuserer på prisen i modsætning til rabatten.

- Der sker tit det, at priserne skrues op før Black Friday, og så ser rabatten jo større ud, end den egentlig er. Og det folk gør, som er meget menneskeligt, er at kigge på rabatten og ikke prisen.

Der sker tit det, at priserne skrues op før Black Friday, og så ser rabatten jo større ud, end den egentlig er. Og det folk gør, som er meget menneskeligt, er at kigge på rabatten og ikke prisen.

Maria Liljeqvist, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk

- Kig ikke på rabatten. Der kan sagtens stå 70 procent, men hvad hjælper det, hvis prisen har været kunstigt skruet op de sidste fire måneder, siger Maria Liljeqvist.

Hun minder om, at du som forbruger bør gøre dit forarbejde.

- Du er nødt til at tænke selv, hvis du reelt set vil vide dig sikker på, om du sparer penge. Du bliver nødt til at tjekke prisen, siger hun.

Vær også opmærksom på, at fortrydelsesretten ved køb i butikker adskiller sig fra køb på internettet. Butikkerne bestemmer nemlig selv, hvor lang tid du har til at returnere varen.

- Mange bruger Black Friday til at købe julegaver, og der er det vigtigt at tjekke fortrydelsesretten. Du skal sikre dig, at du på skrift har dokumentation for, at du kan bytte den efter jul, siger Maria Liljeqvist. /ritzau fokus/

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Nu kan du støtte Kolding Volleyball Klub med flaskepant

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Klumme: Det kommer ikke bag på mig, at Skovparken fortsat er på ghettolisten

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Frygt for at løbe tør for pladser til de mindste:  Nu vil kommunen finde 90 nye pasningspladser i en fart

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: Tænd havelys og glæd dig selv og din nabo

Ugeavisen Kolding

Hos byens surdejsbagerier går det over alt forventning: Et har ansat endnu en bager og udvider nu åbningstiderne

Ugeavisen Kolding

Jette og Gitte fik ny energi med et trylleslag: Deres organisation fik en helt ny indpakning med flot sløjfe på

Ugeavisen Kolding

Støtteforeningen Centervej er vinderen af dette års Handicappris

Ugeavisen Kolding

25 nye danske kunstnere er klar til at indtage scener i midtbyen: Her er navnene til næste års KOLD Festival

Ugeavisen Kolding

Juleløbet Skamling har ruter for hele familien

Ugeavisen Kolding

Løber Venstre fra ansvaret?

Ugeavisen Kolding

Benjamin udvider sit bageri i Bjert: Får fem gange så meget plads at boltre sig på

Ugeavisen Kolding

Mange vil bo udenfor storbyen: 45 nye byggegrunde på vej i populær landsby

Ugeavisen Kolding

34-årig fra talentprogram skal være erhvervsdirektør for Sydbank Kolding

Ugeavisen Kolding

Minigravere til værdi af 900.000 kroner stjålet fra virksomhed

Ugeavisen Kolding

Cirkus Trapez præsenterer Kolding Julecirkus 2021

Ugeavisen Kolding

Stender Gruppen på vej med 220 boliger i Vonsild Syd

Ugeavisen Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

Ugeavisen Kolding

Ny frokostrestaurant er kommet godt fra start i AL Passagen: Det vælter ind med bookinger resten af december

Ugeavisen Kolding

Grundlæggeren af Dansk Auto Logik er død

Ugeavisen Kolding

Historisk bro skal renoveres i Kolding midtby

Ugeavisen Kolding

SF glemte kvinderne

Ugeavisen Kolding

Sdr. Bjert Kro løber igen med fornem gastronomi-pris: - Nu drømmer vi om en plads i Michelin-guiden

Ugeavisen Kolding

Sæt kryds i kalenderen: Grøn kommer til Kolding til sommer

Annonce