Annonce
Ugeavisen Kolding

Borchs Gård skal renoveres: Kom med dine idéer

Borchs Gård står overfor en omfattende renovering, og nu efterlyser kommunen gode idéer til, hvad det kan indebære. Foto: Kolding Kommune
Borchs Gård i Kolding står over for en stor renovering, som byrådet har øremærket 15,6 mio. kr. til. Lørdag den 27. juni kl. 11-14 står kommunen klar til at modtage input fra interesserede borgere.
Annonce

Kolding: De første skridt til at indfri et mangeårigt ønske om at forskønne Borchs Gård er taget. Rammerne for renoveringen er klar, men by- og udviklingsforvaltningen vil gerne have input fra borgerne til, hvordan de skal udfyldes.

- Borchs Gård skal fungere som en hyggelig, grøn velkomstplads for besøgende til Kolding midtby og en del af renoveringen ligger derfor fast. For eksempel skal Borchs Gård kunne rumme det samme antal p-pladser som hidtil. Men meget er stadig åbent, og vi håber, at vi får mange gode idéer og ønsker til pladsen, siger projektleder og landskabsarkitekt Thomas Thinghuus i en pressemeddelelse.

Annonce

Borchs Gårds historie i spil

Arbejdet med at udvikle og omdanne Borchs Gård sker i samarbejde med tegnestuen Mejeriet, der medbringer plancher, når kommunen og tegnestuen den 27. juni tager opstilling i Borcsh Gård for at præsentere de store linjer og tage imod gode ideer.

- Ud over p-pladserne ligger det fast, at pladsen skal være multifunktionel, så den kan anvendes til events som markedsdage og koncerter. Derudover skal vi have mere grønt ind i Borchs Gård, toiletterne skal flyttes og endelig ligger det også fast, at vi skal have nye affaldsløsninger, siger Thomas Thinghuus.

Han fortæller videre, at det er meningen, at Borchs Gårds historie skal i spil. Ligeledes bliver sammenhængen med gågaderne og Akseltorv et vigtigt element i renoveringen af Borchs Gård.

Thomas Thinghuus er også i dialog med ejerne af ejendommene, der omkranser Borchs Gård og samler deres ønsker og idéer til pladsen. Efter den 27. juni går arbejdet med at detailplanlægge og projektere renoveringen i gang. I løbet af efteråret bliver opgaven sendt i udbud og arbejdet begynder forventeligt i begyndelsen af næste år. Det er planen, at den nye Borchs Gård skal stå færdigt den 1. juni 2021.

Ni projekter

  • Renoveringen af Borchs Gård er ét af ni projekter, der i løbet af det næste års tid kommer til at forskønne Kolding midtby.
  • Ud over Borchs Gård omfatter midtby-projekterne renovering af Vestertorv, Søndertorv, Søndergade, Tombolapladsen og en række mindre projekter, der skal skabe mere grønt og flere opholdsrum i byen.
  • Finansieringen af projekterne stammer fra en pulje på 121 mio., der skal støtte erhvervslivet og beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.
  • Lørdag den 27. juni kl. 11-14 står repræsentanter fra By- og Udviklingsforvaltningen og tegnestuen Mejeriet klar i Borchs Gård til at præsentere rammerne for den nye Borchs Gård og modtage input fra interesserede borgere. Mød dem på den lille plads mellem Borchs Gård og Bredgade.
Annonce

Mange nye projekter

Renoveringen af Borchs Gård er ét af ni projekter, der i løbet af det næste års tid kommer til at forskønne Kolding midtby. Ud over Borchs Gård omfatter midtby-projekterne renovering af Vestertorv, Søndertorv, Søndergade, Tombolapladsen og en række mindre projekter, der skal skabe mere grønt og flere opholdsrum i byen. Finansieringen af projekterne stammer fra en pulje på 121 mio., der skal støtte erhvervslivet og beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce