Annonce
Ugeavisen Kolding

Borgerinddragelse må ikke blive politisk ansvarsfraskrivelse

Foto: Søren Gylling

Merete Due Paarup fra de Radikale og Birgitte Munk Grunnet fra Socialdemokraterne meldte til årsskiftet ud i JV, at nu skulle der borgerinddrages, det nye buzzword i lokaldemokratierne, og fjernes bureaukrati, hvilket ikke er lykkedes i evigheder. Det skal være den fremadrettede ledestjerne, når der skal skabes bæredygtig vækst og social bæredygtighed.

Flotte ord, men så kommer spørgsmålet bare - hvad betyder det i praksis? Umiddelbart lyder det rigtigt godt med at lade borgere blive hørt i sager, der berører eller interesserer dem. Hvem vil ikke gerne have indflydelse på byggerier i baghaven, vores børns skolegang og pasningen af vores ældre? Bureaukratiet vil man også gøre noget ved, eksempelvis ved at ændre måden at skrive på i forvaltningen, så borgerne kan forstå dagsordener og forhåbentlig al kommunikation i kommunalt regi. Det vil da være dejligt, hvis der ikke skrives i kancellisprog, som i mange år har været brugt af embedsværket til at ophøje sig selv og afskære grupper af borgere fra helt at forstå, hvad der står i forvaltningens kommunikation.

Tanken er vel, at kvaliteten bliver bedre, når man hører alle, hvilket der er en potentiel mulighed for. Men i virkeligheden er det ikke det, der sker. Spørg forvaltningen om det gør det nemmere, at der involveres og spørges en masse borgere til deres holdning. En holdning, ofte dannet af vores subjektive behov uden syn for økonomi og byens behov for at udvikle sig. Og byen bliver nødt til at udvikle sig, da vi har brug for flere borgere og skatteindtægter, medmindre vi som borgere skulle få et anfald af tilbageholdenhed og servicemæthed. Så hvis bæredygtig vækst betyder mindre vækst, så er jeg ret sikker på, vi får et problem. Indenfor det sociale område er jeg også ret sikker på, at der ikke er mange grænser for borgernes ønsker til den meget dyre service, der bliver nødt til at prioriteres.

Annonce

En gammel lektie indenfor inddragelse er, at man aldrig skal spørge nogen til noget, man ikke kan eller vil ændre. Hvad vil I have at spise i aften unger? Pizza! Det kan I ikke få, jeg har købt ind til frikadeller. Det er reelt, hvad der ofte ender med at ske, når de økonomiske rammer sætter store grænser for mulighederne. Lige præcist derfor har vi valgt nogle politikere til at træffe de svære valg og lave de bedst mulige kompromisser. Så her bliver borgerinddragelse reelt bare ansvarsfraskrivelse og forplumring af processer.

Så når Merete Due Paarup og Birgitte Munk Grunnet siger borgerinddragelse, er det så, fordi de ikke vil tage ansvaret for byens udvikling og de svære valg, der følger med? Det er vel vores lokalpolitikeres fornemste opgave at være tilgængelige for deres vælgere og gå i dialog med dem, hvilket vores netop afgåede borgmester Jørn Pedersen var danmarksmester i. Opgaven er også at give borgerne indsigt og kvalificeret med- og modspil for at finde nye løsninger, men også at forklare når lovgivning eller byens behov gør, at noget ikke kan blive, som borgerne ønsker. Hellere lade politikere, der dog må forventes at have en bedre indsigt i sagerne, træffe beslutningerne end overflytte beslutningerne til et Facebook-demokrati, hvor den, der råber højest, bliver vores ledestjerne for Koldings udvikling. Så kære politikere – Ansvaret for byens overordnede udvikling er, til syvende og sidst, jeres. God arbejdslyst!

Hellere lade politikere, der dog må forventes at have en bedre indsigt i sagerne, træffe beslutningerne end overflytte beslutningerne til et Facebook-demokrati, hvor den, der råber højest, bliver vores ledestjerne for Koldings udvikling.

Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk crooner og svensk sangerinde giver koncert på Godset

Annonce
Ugeavisen Kolding

Se billederne: Kronprinsesse Mary i Kolding før stor udstilling om kronprinsesserne

Annonce
Ugeavisen Kolding

Aktivitetsbane i Vonsild bliver realitet efter donation fra Salling Fondene

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

I november vandt hun stor talentpris: Nu er Mekdes fra Kolding klar med sit første album

Ugeavisen Kolding

Estisk jazzsangerinde giver koncert på Godset

Ugeavisen Kolding

Grev Dracula besøger Comwell Kolding Teater

Ugeavisen Kolding

To års aflysninger har ikke taget modet fra Streetfood Kolding: Nu er årets datoer klar

Ugeavisen Kolding

Underviser fra specialskole i Vonsild kan blive Danmarks Sejeste Idrætslærer

Ugeavisen Kolding

Haveklumme: De brogede blade

Ugeavisen Kolding

Sarkasme kan blive en tikkende bombe under parforholdet

Ugeavisen Kolding

Trods corona-restriktion og afstand: Kønssygdom stortrives i landsdelens største byer

Ugeavisen Kolding

Madbloggeren Johan har anmeldt nogle af verdens bedste restauranter: - Det er blevet værd at gå ud i Kolding

Ugeavisen Kolding

Den Lille Kok skal rives ned: Nu flytter Camilla firmaet fra Kolding til Vejle

Ugeavisen Kolding

Trapholt præsenterer udstilling inspireret af coronapandemien

Ugeavisen Kolding

Mystiske fodspor og vandhaner der tænder af sig selv: Ansatte på byens egnsteater er ikke i tvivl - det spøger

Annonce