Annonce
Ugeavisen Kolding

Bramdrup-bager åben igen: Rengjort i 12 timer

Bagermester Claus Toft Hansen fra Seest Bageri har genåbnet sin afdeling i Bramdrupdam, efter den var lukket på grund af skadedyr. Arkivfoto: André Thorup
Annonce

Kolding: Seest Bageris afdeling i Bramdrupdam er genåbnet tirsdag 17. november efter næsten en uges nedlukning på grund af skadedyr.

Butikken lukkede ikke op onsdag i sidste uge, da bagermester Claus Toft Hansen opdagede gnavemærker i lågen mellem bagerbutikken og selve bageriet.

Siden har en skadedyrsbekæmper jagtet den ubudne gæst, og der er blevet lagt rottegift ud i bageriet, som der er blevet spist af. Der er ikke set spor af dyret i bageriet siden fredag morgen, og derfor var skadedyrservice mandag i gang med en hovedrengøring af hele butikken.

- Det er selvfølgelig altid træls at måtte lukke, men nu er vi helt sikre på, at alt er fuldstændig rengjort, for de var der i 12 timer i går for at gøre rent, fortæller bagermesterens hustru Mette Toft Hansen.

Tirsdag morgen genåbnede bageriet med et tilbud på romkugler.

- Vi har allerede solgt rigtig mange, så folk bakker op, og det er dejligt, lyder det fra Mette Toft Hansen.

Skadedyret var kommet ind i bageriet via hovedindgangen til butikkerne på Centervej. Den havde gnavet sig ind via gummilister i svingdøren. Men nu bliver der sat jernplader op for at afskærme svingdøren, så den er fuldstændig lukket, når butikkerne lukker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

En anbefaling

Annonce