Annonce
Ugeavisen Kolding

Camilla har åbnet hundesalon

Camilla Hansen har åbnet hundesalon i Sdr. Stenderup. Foto: Søren Gylling
Det har bimlet og bamlet med henvendelser, siden 33-årige Camilla Hansen offentliggjorde, at hun åbner sin egen hundesalon.
Annonce

Sdr. Stenderup: 33-årige Camilla Hansen har åbnet CH Hundeklip i en separat bygning ved hjemmet på Stenholt 14.

Det er tre år siden, hun gik i lære ved en hundefrisør i Kolding, og nu som færdiguddannet er hun startet som selvstændig. Hun lagde et opslag om salonen på Facebook tidligere på ugen.

- Og siden har det bimlet og bamlet med henvendelser, fortæller hun.

Camilla har altid været dyreven.

- Hunde er fantastiske dyr. De giver så meget, når man bare sætter sig ned på hug og snakker med dem. De er altid glade, og der er stille uden dyr i huset.

Hun har selv to hunde - en stor og en lille.

Når hun får en fremmed hund ind i salonen, tager hun det roligt.

- Det er vigtigt for at skabe trygge rammer. Det skal være en god oplevelse for hunden at komme her, så man skal lige give sig tid, så man knytter bånd til hunden, inden man tænder for maskinerne, der larmer lidt, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce