Annonce
Ugeavisen Kolding

Casper tilbyder gratis hjælp til butikker: Jeg føler, jeg kan gøre en forskel

Koldingensiske Casper Edens har startet det nye koncept Retail Vækst, hvor han i øjeblikket tilbyder gratis workshops til små butikker for at hjælpe dem igennem coronakrisen. Arkivfoto: Søren Gylling
Iværksætteren Casper Edens har tidligere arbejdet med en række store koncerner og virksomheder, men nu har han kastet sin kærlighed på de små. I den nye konsulentvirksomhed Retail Vækst tilbyder han coaching til butikker - og lige nu holder han en række ganske gratis workshops for at hjælpe de små forretninger helskindede gennem krisen.
Annonce

Kolding: Han har selv prøvet at stå bag disken i en smykkebutik i et par uger - og med egne ord var det ikke nogen succes. Alligevel er det netop de små butikker, som iværksætter Casper Edens fra Kolding i øjeblikket bruger sine kræfter på at hjælpe.

I februar startede den 26-årige sin nyeste virksomhed op under navnet Retail Vækst. Konceptet er, at butikker kan tegne et abonnement og på den måde få adgang til en række værktøjer, workshops og materiale, som skal hjælpe dem til at skabe mere vækst, især digitalt.

Men bedst som Casper Edens havde startet op, ramte coronakrisen landet og butikkerne, som kæmper for at holde sig ovenvande. Derfor besluttede Casper Edens at tilbyde helt gratis online workshops om, hvordan butikkerne kan skabe omsætning, mens samfundet er lukket ned. I sidste uge havde 300 butikker deltaget, og der bliver løbende holdt nye workshops, både af den helt åbne slags og i samarbejde med erhvervs- og cityforeninger.

- Det handler om, hvordan jeg kan hjælpe butikkerne med den udfordring, de står i, og lige nu er den store udfordring jo coronanedlukningen, og hvordan man kan skabe omsætning, når hele landet er i undtagelsestilstand. Hvordan får man skudt nogle varer over disken, spørger Casper Edens, som oplever et stort behov for nogle konkrete værktøjer til digital handel blandt butikkerne.

- Det er en svær periode. Det er virkelig noget, der berører butikkerne derude, og der er rigtig meget fokus på at få reddet ens butik, siger han.

Folk spørger mig, "hvorfor bliver du ikke bare ved med at gøre det, du har gjort før". Men for mig handler det om udfordringen, og at jeg kan se et nyt segment, der har brug for hjælp. Det gør, at jeg føler, jeg har en berettigelse. At jeg føler, jeg kan gøre en forskel for nogle.

Annonce

En helt anden glæde

Som 19-årig startede Casper Edens webshoppen Karat24.dk, og senere var han med til at starte marketingbureauet SEO Service, som siden har skiftet navn til Asento. Han har efterfølgende forladt begge virksomheder, og det seneste halvandet års tid har han lavet konsulentarbejde for en række større koncerner med det mål at øge deres vækst. Men nu vil han altså lægge fokus over på de små butikker.

- Det var det samme, da jeg drev marketingbureau, at jeg kunne bedst lide at arbejde med de små webshops. Det gør mest ved mig, når jeg er med til at rykke den lille, for man kan mærke glæden på en helt anden måde end i en stor koncern, hvor man bare opjusterer i et excelark, siger han.

Sideløbende med Retail Vækst holder Casper Edens fortsat en række foredrag og workshops ude i virksomheder, men målet er, at han helt kan hellige sig arbejdet med de små butikker.

- Til at starte med håber jeg, at jeg kan bruge det næste stykke tid af mit liv på at hjælpe den lille butiksejer. Jeg ved ikke selv, om det kan lade sig gøre endnu, men jeg kan se, at der er mange, der er interesserede i det. Det er fedt at hjælpe, men der skal selvfølgelig også være en forretning i det, forklarer han.

Annonce

Har en berettigelse

Med efterhånden syv år som iværksætter, to succesfulde virksomheder og en titel som årets iværksætter i Kolding i 2015 bag sig, så har Casper Edens efterhånden prøvet lidt af hvert. Men han har ingen intentioner om, bare at bygge videre på de ting, han allerede ved, virker.

- Jeg har både webshop og marketingbureau, og folk spørger mig, "hvorfor bliver du ikke bare ved med at gøre det, du har gjort før". Men for mig handler det om udfordringen, og at jeg kan se et nyt segment, der har brug for hjælp. Det gør, at jeg føler, jeg har en berettigelse. At jeg føler, jeg kan gøre en forskel for nogle, og det er helt klart drivkræften for mig.

Casper Edens

Iværksætter Casper Edens er 26 år og bor i Kolding. Han stammer fra Bramming.

Han har tidligere drevet webshoppen Karat24.dk og marketingbureauet SEO Service, der siden skiftede navn til Asento.

I dag har han firmaet Edens Management, hvor han holder workshops og foredrag for virksomheder - og nu også Retail Vækst, som er en abonnementsordning, hvor små butikker får adgang til værktøjer, materiale og workshops, der skal hjælpe dem med at skabe mere vækst digitalt.

I anledning af coronakrisen har han holdt en stribe gratis workshops med fokus på at skabe indtægter på andre måder, mens midtbyen ligger stille.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce