Annonce
Ugeavisen Kolding

Christiansfeld-skytter skød sig til fem JM-medaljer

Skytterne fra Christiansfeld IF fik fem medaljer med hjem fra JM i 3D-bueskydning. Privatfoto.
Annonce

Christiansfeld: Christiansfeld IF's bueskytter fik en pæn stak medaljer ved JM i 3D-bueskydning, som blev afholdt på Kastellet i Fredericia.

Her blev det i alt til fem medaljer til de seks skytter fra Christiansfeld. Zibrandt Christensen tog guldet og titlen som jysk mester i herre senior instinktiv, mens Gergó Meszáros tog bronzen i samme kategori.

Bjørn Møller Hansen fik sølv i herre master langbue, mens Christian Jørgensen sluttede på en femteplads i herre senior langbue.

Der var også yderligere to bronzemedaljer til Christiansfeld-skytterne, da Tage Kristensen og Davoud Helany tog bronze i henholdsvis herre master compound og herre master instinktiv.

På grund af de nye corona-regler med kun 50 personer samlet, blev stævnet afholdt i to etaper, et om formiddag og et på samme bane om eftermiddagen. Skytterne gik direkte ud på banen i patrulje og var på intet tidspunkt samlet, som man normalt er før og efter et stævne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce