Annonce
Ugeavisen Kolding

City Kolding glæder sig over permanent parkeringsløsning

Citychef Mette Schumacher har været glad for ordningen med flere gratis tidsbegrænsede parkeringspladser, og hun håber, at den nu permanente løsning betyder, at den tilbagevendende diskussion om manglende gratis parkering i midtbyen holder op. Foto: Søren Gylling
Hos cityforeningen håber citychef Mette Schumacher, at en permanent løsning med mange gratis p-pladser i bymidten kan lægge snakken om gratis parkering ned igen.
Annonce

Kolding: Det vækker glæde hos citychef Mette Schumacher, at forsøgsordningen med mange flere gratis p-pladser i midtbyen nu er gjort permanent.

- Det er vi superglade for og tilfredse med. Jeg synes, at det er rigtig dejligt, at det går den vej med den gratis parkering, siger citychefen, som tror på, at de mange gratis tidsbegrænsede pladser gør det mere attraktivt at bruge midtbyens tilbud.

Annonce

Ingen negative røster

På forhånd havde Mette Schumacher frygtet, at en så stor forandring af parkeringen i midtbyen ville give nogle startvanskeligheder, men det har hende bekendt ikke været tilfældet.

- Min frygt var, at det ville giver problemer, at man ikke kunne betale sig fra at parkere i mere end de tre timer, men det har vist sig, at folk alligevel ikke holder længere end de her tre timer. Vi har intet negativt hørt fra byens gæster omkring det, men jeg synes også, at vi har været gode til at oplyse om det, siger Mette Schumacher, som håber, at snakken om manglende gratis parkering i midtbyen nu helt vil forstumme.

- Jeg håber med det her, at vi kan få lagt den her snak om gratis parkering ned nu, og at det ikke skal være et issue mere, siger hun.


Jeg håber med det her, at vi kan få lagt den her snak om gratis parkering ned nu, og at det ikke skal være et issue mere.

Mette Schumacher, citychef
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

En anbefaling

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce