Annonce
Ugeavisen Kolding

Claudia og turisterne: Vi er heldige med Jim Lyngvild-udstillingen

Claudia Bøje Hansen er eventkoordinatorelev og frivilligkoordinator på Koldinghus, hvor hun blandt andet står for det kreative værsted i forbindelse med udstillingen Kongerækken med Jim Lyngvild. Her kan man posere bag dragten og på den måde få et foto af sig selv i kongelige klæder. Foto: Louise Lauritsen
Annonce

Hvor anbefaler du altid folk at gå hen?

- Man kan ikke tage fra Kolding uden at have været på Trapholt, og hvis gæsterne er på udkig efter en naturoplevelse, så anbefaler jeg, at man skal cykle en tur fra Marielundskoven og følge Troldhedestien - det er så skønt.

Hvad er din egen favorit-destination her i området?

- Jeg skal forbi Trapholt flere gange om året. Det er altid så inspirerende at se de skiftende udstillinger. Jeg elsker også at besøge Louisiana. Jeg er vokset op med kunst, og som blomsterdesigner skaber man jo også små kunstværker - de forgår bare igen.

- Skal jeg pege på endnu et sted, så bliver det Hindsgavl og haven omkring slottet. Her blev vi gift, og der er bare så smukt, fordi der er så kuperet og en masse historie forbundet med stedet. Der kan vi godt lide at cykle over og se en solnedgang.

Hvad spørger turister ofte om?

- De vil gerne vide, hvornår der har boet konger og dronninger på slottet, og børn spørger ofte, om det er et ægte slot. Vi har jo ikke rum, der er indrettet med møbler til beboelse, så det kræver lidt ekstra at forestille sig.

Hvad er sommerens mest populære attraktion på Koldinghus?

- Sommerens store trækplaster er udstillingen Kongerækken med Jim Lyngvild. Det var heldigt, at vi kunne have den klar til åbning i juni og med et navn, der tiltrækker andre gæster, end dem vi normalt ser på slottet. Halv pris på entrebilletten har også medvirket til, at vi har rigtig mange gæster - og så har det jo været museumsvejr i de første uger af juli.

Hvad er det mest overraskende sted, du har modtaget turister fra?

- Det var en mor og søn fra Filippinerne, som jeg havde besøg af i udklædningsværkstedet. De var der i flere timer, for de havde aldrig prøvet noget lignende før. Så de skulle prøve en masse forskellige dragter fra vores systue, og de følte sig virkelig som konge og dronning, de kunne slet ikke rive sig løs igen.

Hvad er god turistservice?

- Vores gæster har ofte svært ved at finde rundt, så jeg guider dem gerne og giver dem en lille historie med på vejen, som de ikke lige kan læse sig til. Det er vigtigt, at de møder åbenhed og hjælpsomhed på deres vej - og lige nu med coronavirus er det også vigtigt, at de føler sig trygge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce