Annonce
Læserbrev

Corona-lån er ikke Matador-penge

Annonce

Læserbrev: Når jeg nu griber til pennen denne gang, er det fordi, jeg er målløs over de enorme summer af penge, der flyder rundt i samfundet i øjeblikket – og ikke mindst, hvordan de håndteres!

Helt aktuelt, så gældsættes Kolding Kommune nu i endnu højere grad, for at sætte gang i erhvervslivet efter Corna-epidemien, heri er jeg enig. Men at der optages yderligere lån for at tilfredsstille et enkelt partis særønsker, er under al kritik.

Kommunen låner nemlig ca. 35 millioner kr. ekstra udelukkende for at få Dansk Folkepartis byrådsgruppe til at stemme for egnsteateraftalen, hvad DF ellers helst så nedlagt. Ja det virker ærligt talt tåbeligt.

Af en artikel i Jyske Vestkysten 14. maj fremgår det, at DF tog sig rigtigt godt betalt for at stemme for egnsteateraftalen. Ja, DF-gruppeformanden udtaler ”Det har været dyrt at få os med, i al beskedenhed har jeg spillet mine kort så godt som muligt”. Her spørger jeg bare ”hvornår er det blevet et succeskriterie at gøre noget så dyrt som muligt – især når det sker med borgernes penge”?

Jeg håber, at DF er klar over, at det ikke er de politiske kolleger i byrådet, der skal betale for DF´s stemmer, det er borgerne i kommunen, der ender med den helt store regning. Hvor længe vil skatteyderne i kommunen mon betale dyrt for at få DF til at stemme for alle mulige forslag? Et komfortabelt flertal havde i dette tilfælde været nok. At få 100% opbakning til alle forslag viser sig – som her – at blive meget dyrt.

Når vi ser på, hvordan byrådspolitikkere vælter sig i Corona-lån, så skulle man næsten tro, der var tale om Matador-penge, noget som hurtigt glemmes efter spillet er slut, men sådan er virkeligheden ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce