Annonce
Ugeavisen Kolding

Coronakrisen sætter madhjælp på pause: Nu donerer erhvervsklubben mad til udsatte familier

Kolding Madhjælp deler normalt mad ud ved Råværket, men det er sat på pause på grund af coronakrisen. Foreningen modtager mad fra flere steder og formidler det videre til mennesker, der ikke selv har råd til mad. Arkivfoto: Orla Lund
Normalt går Erhvervsklubben Kolding ikke ind og blander sig i sociale projekter, men fordi coronakrisen har forhindret Kolding Madhjælp i at donere mad til udsatte familier, går erhvervsklubben nu ind og hjælper til.

Kolding: Coronakrisen har sat en stopper for, at foreningen Kolding Madhjælp har kunnet dele mad ud til udsatte familier, men på onsdag vil det være muligt for familier, der har brug for det, at få udleveret mad.

Erhvervsklubben Kolding har nemlig valgt at donere penge til foreningen, sådan at Føtex og Liva kan lave indkøbsposer fyldt med mad til de udsatte familier.

- Kolding Madhjælp har formidlet kontakt til de borgere, der har brug for det, og vi vil donere mad til mellem 100 og 200 personer. For os er det ligegyldigt, om det er enkeltpersoner eller familier, der får uddelt mad, det vigtigste for os er, at det er de rigtige, der får det. Og der er ikke nogen, der har nemmere adgang til at vælge de rigtige end Kolding Madhjælp, siger Bent Bruun, der er formand for Erhvervsklubben Kolding.

Uddelingen kommer til at finde sted onsdag eftermiddag i varegården ved henholdsvis Føtex på Brostræde og Liva på Domhusgade.

- Vi har delt det op af hensyn til smittefare. Alle er enige om, at det ikke ville være hensigtsmæssigt, at op til 200 mennesker skulle igennem butikkerne. Varerne vil stå pakket og klar, når folk ankommer, siger Bent Bruun.

Annonce

Giver mening

Normalt blander Erhvervsklubben Kolding sig ikke i sociale projekter som eksempelvis Kolding Madhjælp, men det har klubben valgt at se bort fra grundet de specielle omstændigheder i coronakrisen. Han ser samtidig en mulighed for at slå to fluer med et smæk.

- Erhvervsklubben går normalvis ikke ind i den her slags projekter, for det er der jo typisk andre organisationer, der gør. Men vi synes, det på den ene side giver mening at støtte op om de mennesker, der har brug for hjælp, og på den anden side støtter vi også op om Koldings erhvervsliv. Det har vi det rigtig godt med, for vi er jo sat i verden for at støtte erhvervslivet, siger Bent Bruun.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce