Annonce
Ugeavisen Vamdrup

Dametøjsbutik lukker på grund af for få kunder: - Vamdrup har bare ikke fungeret for os

Da Boutique Mary i Vamdrup lukker, er der ophørsudsalg frem til lørdag, som er butikkens sidste åbningsdag. Foto: Mathilde Nygaard Jespersen
Dametøjsbutikken Boutique Mary i Vamdrup holder åbent for sidste gang lørdag den 11. januar. Der var ikke nok kunder i butikken til at den kunne køre rundt, udtaler medejer Claus Holm Zink.
Annonce

Vamdrup: Dametøjsbutikken Boutique Mary, der ligger på Østergade i Vamdrup, holder sidste åbningsdag lørdag, hvorefter butikken lukkes ned. Der var simpelthen ikke nok kunder i butikken.

- Vores udfordring har været, at selve butikken ikke har været rentabel. Den har manglet noget trafik, siger Claus Holm Zink, der er medejer af tøjkæden Boutique Mary.

Butikken er en del af butikskæden Boutique Mary, der har 20 butikker fordelt over hele landet, og ifølge Claus Holm Zink kører flere af kædens andre butikker i regionen, herunder Vejle og Bramming, rigtig godt.

- Vamdrup har bare ikke fungeret for os, siger han.

Annonce

Havde planer om hovedkontor i Vamdrup

Planen var ellers, at Vamdrup-butikken - udover den almindelige detailbutik - skulle huse hovedkontor, webshop og centrallager, men da kædens ejere tæt på jul modtog et tilbud om at outsource drift af webshop til en virksomhed i Holstebro, besluttede de sig for at skrotte deres oprindelige plan.

- Da vi fik et tilbud på drift af webshop, sagde vi ja til det, og det spænder lidt ben for, at vi skal sidde i Vamdrup. Det giver ikke rigtig nogen mening at holde liv i noget, vi ikke kan tjene penge på, siger Claus Holm Zink.

Butikken i Vamdrup har haft to ansatte udover de tre ejere. Den ene får job i Boutique Mary i Vejle, hvor hun har arbejdet før, og den anden, der tilfældigvis flytter til Sjælland alligevel, bliver ansat i Boutique Mary i Frederikssund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce