Annonce
Ugeavisen Kolding

Danmarks Nationale Frivillighedsdag blev fejret på Innovationsfabrikken

Et par hundrede frivillige repræsenterende godt 30 forskellige sociale foreninger var i fredags forsamlet på Innovationsfabrikken for at markere den nationale frivillighedsdag. Privatfoto
Annonce

Kolding: Et par hundrede gæster fra 30 sociale foreninger deltog i fredags i markeringen af Danmarks Nationale Frivillighedsdag, og de var dermed med til at fejre finalen på en travl uge med masser af arrangementer. TV-vært Christian Grau sad fast i politiafspærringer på Sjælland men nåede med et par timers forsinkelse frem og stod for aftenens festtale med indlægget "Tidsånden og frivilligheden - sammen er vi seje".

Karina Lorentzen, formand for Social- og Sundhedsudvalget bød velkommen og lagde i sin velkomsttale bl.a. vægt på, hvor meget frivillige kan forbedre andres vilkår. Sammen aften blev der uddelt to skulderklappriser til Årets forening Kolding madhjælp, der foruden diplom også fik en check på 5.000 kroner af SparNord fonden.

Årets frivillige ildsjæl blev Svend Damgaard fra Lunderskov lydavis. I begrundelsen for prisen blev der bl.a. lagt vægt på Svend Damgaards utrættelige indsats igennem mere end 20 år, hvor han har oplæst den ugentlige udgave af Lunderskov lydavis. Samme lydavis blev iøvrigt reddet på målstregen af en her-og-nudonation på 4.000 kroner, også fra SparNord-direktør Bjarne Claussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce