Annonce
Ugeavisen Kolding

Dansk Center for Lys overtager Kolding Light Talks

Henrik Stokholm Kærsgaard, Duralys, formand sydjyske kreds, Dansk Center for Lys. PR-foto

Kolding: For lidt over to år siden satte Erhvervsgruppen Kolding gang i en transformation af lysfestivalen. Det ene fokus var på selve lysfestivalen, og det andet fokus var på alt det udenom selve installationerne på byens facader. Kolding Light Festival er derfor i dag blevet til en selvejende institution med meget større mulighed for at søge sponsorater gennem fonde.

Derudover har Erhvervsgruppen Kolding i et samarbejde med byens kulturaktører og uddannelsesinstitutioner udviklet et koncept uden om lysfestivalen, som bl.a. har bestået af en konference om lys, et lyskor gennem byens gader, produktudvikling med studerende og levende showroom i byens butikker og gader i samarbejde med lysvirksomheder. Den del bliver nu overdraget til Dansk Center for Lys, fremgår det af en pressemeddelelse.

Formanden for den sydjyske kreds og medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Center for Lys, Henrik Stokholm Kærsgaard fra Duralys, udtaler:

- Allerførst vil jeg gerne rette en tak til dem, som har startet Kolding Light Festival. Endvidere vil jeg gerne sige en speciel tak til Erhvervsgruppen Kolding for at have lavet det flotte og store arbejde med at udvikle Kolding Light Talks. Vi er i Dansk Center For Lys meget stolte over og glade for at få lov til at videreføre denne spændende dag.

Formanden for Erhvervsgruppen Kolding, Henrik Paulsen, BDO, udtaler:

- For os kan det ikke være bedre, at Dansk Center for Lys overtager Kolding Light Talks. Ideen med Kolding Light Talks har været at give lysfestivalen et fagligt fundament. Hvor lysfestivalen er underholdning med de flotte lys, så er Light Talks det faglige, hvor vi bliver klogere på, hvad lys kan. Og det får vi meget mere af nu, hvor Dansk Center for Lys med alle deres medlemmer i ryggen vil sætte barren endnu højere.

Medlemmer af Erhvervsgruppen Koldings bestyrelse. Arkivfoto: Louise Lauritsen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Kolding

Vores fremtid i fokus

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Kolding

Mustafa brød med islam og stiftede forening for at hjælpe eks-muslimer: Jeg er nødt til at tage kampen for alle dem, der ikke selv kan

Annonce